preload loader
Byretten

Byretten

Foto: Tegning: Claus Seidel

 

Skrevet af: 

 

Kendt jetsetkvinde dømt for narko

04. feb. 2010 17.12 Kriminalitet

Der var milevid afstand fra anklagerens krav om fængsel i et år og så til det, som en 40-årig jetsetkvinde rent faktisk blev straffet med.

Københavns Byret fandt torsdag aften kvinden skyldig i seks gange at have købt kokain, henholdsvis i 2006 og 2009. Anklagemyndigheden havde tiltalt hende for køb af i alt 170 gram kokain med henblik på videresalg, men dommeren fandt det kun bevist, at kvinden havde købt et gram ved hver handel.

Kan veksles til 14 dages fængsel
Derfor endte det med en bøde på kun 20.000 kroner. Hvis kvinden ikke betaler, veksles bøden til fængsel i 14 dage.

Sagen har tiltrukket sig enorm opmærksomhed, fordi kvinden er kendt for at bevæge sig i samfundets højere cirkler. Da hun blev anholdt, nåede flere internetmedier at skrive navnet på hende. Men siden da har hun været beskyttet af et navneforbud.

Ved domsafsigelsen besluttede dommeren, at navneforbuddet fortsat skal stå ved magt, mens kvinden tænker over, om hun vil anke dommen.

Navneforbud
Sideløbende med retssagen i Københavns Byret har spørgsmålet om navneforbud været behandlet højere oppe i retssystemet. Sagen ligger nu i Højesteret, der altså ikke nåede at tage stilling, før selve hovedsagen blev afgjort i byretten.

Den 40-årige kvinde har erkendt, at hun i sin ungdom har prøvet kokain, men hun har under sagen fuldstændigt afvist alle anklager.

De mange møder med den tidligere narkodømte JL, som politiet mener har været sagens pusher, har kvinden forklaret med, at hun har venner fra alle sociale lag.

I virkeligheden havde hun mest brug for en, der kunne trøste hende. Hendes eget ægteskab fungerede ikke for godt, har hun forklaret i retten.

Taget hårdt på hende
Samtidig har hun i retsmøderne fortalt, at hele sagen har taget hårdt på hende. Hun har måtte trække sig fra flere bestyrelsesposter og lider nu med egne ord af posttraumatisk stress efter politiets barske afhøringer.

Politiet har brugt en række telefonaflytninger som bevis i sagen. De kryptiske samtaler har kvinden forsøgt at forklare ved at sige, at hun i nogle tilfælde var beruset.

I andre ville hun undgå, at hendes mand opdagede hendes møder med JL. Desuden har politiet dokumenteret, at en række af mandens møder med kvinden var meget korte.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Flere sigtelser mod formodet drabsmand

(08:04)

Politiet sigter Kristian Heilmann for både drab og voldtægt eller forsøg på voldtægt.

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Fik ekstraregning på 125.000 for vand

(07:29)

Advarsel fra vandværket i Blokhus: - Der er noget helt galt for tiden med en vandforbrug på det dobbelte af normalen for vinterperiode.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland > Kriminalitet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.