Far fængslet for at bortføre børn
09. feb. 2010 13.12 KriminalitetEn bitter strid om to tvillingepigers skæbne er indtil videre endt med, at deres 48-årige far er blevet fængslet i knap fire uger.
Manden rejste i juli 2008 til Libanon med de 12-årige døtre.
Moren blev her i landet og aftalen var, at han skulle komme tilbage med pigerne, inden sommerferien var slut.
Ombestemte sig
Men i Libanon ombestemte manden sig. Og han meddelte moren, at tvillingerne skulle blive i landet hos hans familie.
Dengang havde forældrene fælles myndighed over børnene, så umiddelbart kunne politiet ikke gribe ind.
Men i slutningen af 2009 gav Vestre Landsret moren den fulde forældremyndighed, og derefter blev manden efterlyst.