Uskyldige i politiarkiv kan ikke slettes

Der skal ryddes op i antallet af personer, som i årevis står opført i politiets dna- og fingeraftryksregistre på trods af, at de aldrig er dømt for noget.

Det er konsekvensen af et forslag fra Justitsministeriet, som Folketinget skal tage stilling til i løbet af foråret.

Krænket privatliv
Men allerede nu står det klart, at oprydningsarbejdet rummer et praktisk problem: Politiet har nemlig hidtil registreret folk på en sådan måde, at man efter alt at dømme aldrig finder frem til samtlige uskyldige.

Forslaget kommer efter, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2008 slog fast, at en britisk mand fik sit privatliv krænket, fordi han ikke blev slettet af et kriminalregister, selvom han ikke var dømt for noget.

Højst 10 år
Justitsministeriet foreslår en radikal ændring af politiets hidtidige praksis med at beholde uskyldige danskere i dna- og fingeraftryksregistrene helt frem, til folk fylder 80 år.

Fremover bør ingen uskyldige ifølge Justitsministeriets forslag stå opført i ordensmagtens registre i mere end 10 år, og det betyder, at et ukendt antal personer nu står til at blive slettet fra registrene.

Et andet register
Men det er langt fra nogen smal sag at finde frem til de uskyldige.

For selvom politiet har både fingeraftryk og navn på en person, så rummer registret ingen oplysninger om, hvorvidt personen nu også efterfølgende blev dømt ved en domstol.

Den slags står et helt andet sted, nemlig i kriminalregistret, og her slettes personoplysninger som hovedregel efter 10 år.

Derfor har politiet - især i lidt ældre sager - langt fra altid mulighed for at finde frem de fingeraftryk, hvis ejermænd senere blev renset for enhver mistanke.

Frifundne skal henvende sig
I håb om at finde så mange som muligt af de uskyldigt registrerede lægger Justitsministeriet derfor op til, at alle frifundne selv skal henvende sig til politiet og bede om at blive slettet.

Ifølge Rigspolitiet gør myndighederne alt, hvad man kan for at finde frem til flest mulige uskyldige.

- Vi er i øjeblikket ved at undersøge muligheden for samkøring mellem de forskellige registre for at se, om vi eventuelt kan gå mere end 10 år tilbage i tiden, siger lederen af politiets dna- og fingeraftryksregister, Kristian Rokkjær.

Send et brev til alle registrerede
Institut for Menneskerettigheder opfordrer dog folk til at tage mere drastiske midler i brug.

- Man må overveje, om der er mere proaktive metoder til at finde frem til folk. Man kunne eksempelvis sende et brev til alle registrerede og gøre opmærksom på lovforslaget, siger jurist i Institut for Menneskerettigheder Christoffer Badse.

Ifølge Kristian Rokkjær vokser fingeraftryksregistreret hver år med 12.000-15.000 personer.

Registret rummer i alt omkring 300.000 personer.