preload loader
Køkkenkniv

Nu må håndværkere og hobbyfolk godt bære kniv i det offentlige rum, hvis omstændigehderne anses for at være rimelige

Foto: marzie © stock.xchng

 

Skrevet af: 

 

Fiskere og håndværkere må gå med kniv

23. jun. 2010 12.13 Kriminalitet

Anklagemyndigheden bløder op i fortolkningen af Folketingets omstridte knivlov. Spejdere, fiskere og håndværkere må godt gå med kniv. De får altså lov til at gøre, som de altid har gjort uden at få en bøde eller blive sendt i fængsel.

Ingen straf for at bære kniv
De vil ikke blive straffet, hvis de går rundt med en kniv på et offentligt sted, når de er på vej til spejderlejr, skal ud at fange fisk eller tager hjem fra arbejde.

Det gælder også de mennesker, der vover at tage kniv med under skovturen eller vandreturen, oplyser landets øverste anklager, Rigsadvokaten. 

Folketingets omstridte knivlov volder politiet og anklagerne så mange problemer, at Rigsadvokaten netop har måttet lave en ny gennemgang af de mange situationer, hvor danskere går eller kører med kniv.

Rimelige omstændigheder
Fiskere, håndværkere og spejdere må godt lovligt "gøre ophold" undervejs med deres knive, "hvis dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt," hedder det.

Rigsadvokaten har også tænkt på folk, der er på indkøb, og som har sikret sig en ny kniv til husholdningen.

De slipper for bøde og fængsel, selv om de lader kniven ligge i en taske eller i bilen, mens de foretager andre ærinder, lyder meldingen.

Men det vil altid være strafbart at have en kniv med til sportskampe, og det er også udgangspunktet, når en håndværker for eksempel går på restaurant og glemmer, at han har en arbejdskniv i lommen.

Straffen er enten bøde på 3000 kroner eller fængsel i syv dage i førstegangstilfælde. 

Knivskarp debat
Folketingets regel om minimumstraf for at bære kniv har udløst stor debat. I   principielle retssager i Højesteret i december idømte dommerne to unge mænd bøde i stedet for fængsel.

I 2008 bestemte de folkevalgte, at fængsel skulle være den altovervejende hovedregel. Men det var egentlig ikke det, de mente, har rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen senere konkluderet.

I Weekendavisen har han skrevet, at forløbet viser, hvor vigtigt det er, at lovgivningen overlader "et pænt spillerum for den sunde fornuft til domstole og anklagemyndighed."

Send eller anbefal link

 

Historisk hotel i ruiner efter eksplosionsbrand

(20:03)

Hotel Sønderhav i Kollund i Sønderjylland er lagt i ruiner af en kraftig eksplosionsbrand. Ingen kom til skade i branden.

 

Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab

(17:48)

Et skuffende årsregnskab er skyld i, at Vestas-aktien falder med næsten 14 procent på børsen i København.

 

Kamp om hemmelig database i landbruget

(20:00)

Landbruget forsøger at forhindre adgang til database, der fortæller, hvilke landmænd der bruger mest medicin. Ombudsmanden er uenig.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland > Kriminalitet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.