Markant færre bliver prøveløsladt

Over halvdelen af de indsatte i lukkede fængsler får afslag, når de søger om prøveløsladelse.

Samlet set betyder det, at hver tredje indsatte afvises i sin anmodning om at blive løsladt på prøve. Det tal lå i 1987 på 10 procent, så der er altså sket en tredobling i antallet af afslag siden dengang, skriver Dagbladet Information.

Og det til trods for, at reglen siden 1933 har været, at dømte skulle afsone totredjedel af deres straf, for derpå at skulle bevilliges prøveløsladelse.

Løslades uden frihed på prøve
- Nultolerance har spillet fallit. Det er dømt til at gå galt, siger John Hatting, som er formand for Kriminalforsorgsforeningen til avisen.

Han peger på, at iveren efter at lade de dømte afsone på fuld tid, fører til, at de hårdeste kriminelle løslades fra den ene dag til den anden uden det opsyn, der følger med en prøveløsladelse.

I Kriminalforsorgen peger man på, at de kriminelle er blevet mere belastede, og at det gør prøveløsladelserne svære at bevillige.

Regeringen styrer
Men ifølge Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet på Aarhus Universitet, har de sidste 10 års skærpelse af straflængden også  ført til færre prøveløsladelser, fordi de instanser, der giver prøveløsladelse ikke er uafhængige af regeringen.

- Du får en dom på tre år ved en domstol, men så skal administrationen tage stilling til den sidste del af dommen. Det vil sige, at det i realiteten er styret af regeringen, hvor længe kriminelle skal sidde i fængsel, siger Gorm Toftegaard Nielsen til information.