preload loader
Uwe Max Jensen

Perfomancekunstneren Uwe Max Jensen ville male med naturens pensel. Nu skal han betale en bøde på 2000 kr. for urinkunst, oplyser TV Midt/Vest

Foto: Martin Dam Kristensen © Scanpix

 

Kunstner skal betale bøde for urinværk

17. okt. 2005 12.32 Kultur

Performancekunstneren Uwe Max Jensen skal betale en bøde på 2000 kr. for urinkunst, oplyser TV/Midt-Vest.

I overværelse af pressen gennemførte kunstneren i juli en performance, hvor han tissede på en gavl i Brande for angiveligt at demonstrere forgængelighed.

Max Jensen ville berige byen med et "midlertidigt gavlmaleri" malet med "naturens pensel", men hele episoden fik to borgere til at anmelde kunstneren for hærværk.

Vil ikke betale bøden
Politiet i Herning har nu takseret kunstværket til en bøde på 2000 kroner for grov forstyrrelse af den offentlige orden, men Uwe Max Jensen har ikke tænkt sig at betale. Han mener, at sagen er principiel.

- Jeg ville nok betale bøden for at få den ud af verden, hvis der var tale om en bøde på 500 kroner for at urinere op ad en gavl. Men her er der jo tale om en skærpet paragraf og jeg er simpelthen ikke enig i at jeg kan anklages efter denne paragraf, siger kunstneren til TV / MIDT-VEST.

Urinerede med svingende kropsbevægelser
Ifølge bødeforlægget har Uwe Max Jensen udvist særdeles grov uanstændighed og anstødelig opførsel til offentlig forargelse ved at tilkalde journalister fra dagspresse og TV og stille sig op ved en husgavl på hjørnet af Borgergade og Nørregade i Brande og urinere med svingende kropsbevægelser, så et større stykke af gavlen blev ramt.

Sagen går nu i retten.

Uwe Max Jensen har i forvejen forbud mod at komme på kunstmuseet Aros i Århus efter at han i januar tissede i kunstneren Olafur Eliassons vandskulptur "Waterfalls".

Andre af hans værker er "Du bringer mit pis i kog" - hans egen urin i en kogekedel. "Halve sandheder" - en bibel og en koran skåret midt over. Og "Mors vaskeri", hvor hans mor under en udstilling på Trapholt i Kolding vaskede og strøg gæsternes tøj.

Send eller anbefal link

 

Ungdomsliv er andet end Justin Bieber

7. feb. 2012 15:19Kultur

Nyt dansk ungdomsmagasin - på engelsk - har fokus på børn og unge mellem 5 til 18 år. Men læserne behøver ikke selv være unge, siger redaktør.

 

Nu skal Rosendahl selv synge andres sange

8. feb. 2012 16:00Kultur

X Factor-dommer Pernille Rosendahl skal medvirke i Nordisk Films første teaterkoncert, der er baseret på Beatles-sange.

 

Dansk foto i verdens største fotokonkurrence

8. feb. 2012 14:13Kultur

Selvom han stadig er studerende, blev danske Nikolai Linares Larsen i går nomineret i verdens største fotokonkurrence, Sony World Photography Awards.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.