beatles-640x480

Ikke tidligere offentliggjorte optagelser med de fire beatler vil se dagens lys i løbet af sommeren. Det er live-optagelser fra Las Vegas fra 1964.

 

Nye optagelser med The Beatles

10. apr. 2006 15.56 Kultur Opdat.: 10. apr. 2006 16.09

Ifølge den engelske avis The Daily Telegraph skulle der i løbet af sommeren udkomme et album med hidtil uhørte Beatles-skæringer, der er optaget under to live-shows i Las Vegas i 1964.

Udgivelsen falder sammen med premieren på et musikalsk totalteater om The Beatles, der er skabt i et samarbejde mellem "Cirque du Soleil" og beatlernes pladeselskab Apple Corp. Live-optagelserne, der vil blive digitalt bearbejdet og remixet, skal indgå i showet.

Folkene bag forestillingen får hjælp fra begge de overlevende beatler, Paul McCartney og Ringo Star. George Martin, Beatles' legendariske producer er sat til at have hånd om det musikalske. Han siger til Daily Telegraph, at efter at have brugt 40 år af sit liv på at arbejde med The Beatles, så er han begejstret over at være involveret i, hvad han tror kan blive en unik og magisk oplevelse.

 

Send link til:

 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.