Hæder til Henning Carlsen

Instruktøren bag filmatiseringen af Sult modtager en Gylden Svane for sit virke som instruktør. Uddelingen er en del af Copenhagen International Film Festival.

Den 79-årige filminstruktør Henning Carlsen vil under Copenhagen international Film Festival i september modtage en Golden Swan Lifetime Achievement Award.

- Henning Carlsen har været et forbillede for flere generationer af filmkunstnere. Og han har givet publikum mange uforglemmelige oplevelser i biografmørket, siger festivalens direktør Janne Giese.

Det er Sult, der oftest bliver nævnt i forbindelse med Henning Carlsens bemærkelsesværdige karriere i dansk film. Filmen bygger på en roman af Knut Hamsun og er blevet kaldt den bedste filmatisering nogensinde af den amerikanske forfatter Paul Auster. Det er i år 40 år siden, at Sult havde premiere i biograferne. Henning Carlsen er stadig aktiv som instruktør.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Kultur med dig

    Få dagligt nyt fra DR Kultur.

    Vis alle nyhedsbreve