Filminstruktøren Robert Altman er død
21. nov. 2006 18.29 Udland
Opdat.: 21. nov. 2006 19.14Den amerikanske filminstruktør Robert Altman er død. Han blev 81 år. Altman blev kendt fra serier som M.A.S.H. og film som "The Player", "Short Cuts" og "Gosford Park".
Robert Altman modtog igennem sin lange karriere mange udmærkelser og har syv gange være nomineret til en Oscar som bedste instruktør. Han har dog aldrig fået en rigtig Oscar, men derimod modtaget en ÆresOscar fra det amerikanske filmakademi. Det skete tidligere i år.
Slog igennem med komedie
Altman blev født i Kansas By i staten Missouri, hvor han som 30 årig producerede sin første film. Den gav ham tilbud fra filmbyen Hollywood, hvor han brød igennem med den populære komedie M.A.S.H., der handler om et hold læger og sygehjælpere og deres genvordigheder under Koreakrigen.
Robert Altman instruerede igennem karrieren 86 film, producerede 39 og skrev 37. Altsammen i en 55 år lang karriere, der var karakteriseret af et ofte bidende ironisk syn på USA og sine landsmænds liv.