preload loader
H.C.Andersen

H.C.Andersen var odenseaner og nåede alligevel læsere i hele verden. Nu håber man i Odense byråd, at kunne skubbe lidt til det nuværende forfattermiljø i byen.

© Stock Xchng

 

Skrevet af:

 

Fede tider for fynske forfattere

12. nov. 2007 13.25 Kultur Opdat.: 12. nov. 2007 13.54

Det kan være svært at sige Odense og litteratur uden også at nævne den verdenskendte forfatter H.C. Andersen. Men nu skal den nutidige litteratur have et skud energi i stedet for den gamle.

I Odense har et stort flertal i byrådet nemlig besluttet, at man vil gøre noget mere for byens litterære miljø, og derfor har Odense Byråd afsat en ekstra halv million kroner årligt i de næste fire år til at formidle litteraturen.

Udsultet område
En af de byrådspolitikere, der har været en varm fortaler for forslaget om øget støtte til litteraturen, er viceborgmester Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

- Tidligere har vi brugt mange penge på billeder, musik og store byggerier, men litteratur-området har været lidt udsultet. Der har været en masse om H.C. Andersen, men der har ikke været så meget om det litterære miljø, selvom Odense ellers har alt, hvad der kan få et sådant miljø til at fungere, siger Alex Ahrendtsen til DR P2 Plus.

Kan løfte Fyns bogmiljø
Derfor har DF-politikeren lyttet meget til de fynske forfattere, der kontaktede ham med et forslag om, at Odense Kommune bør ansætte en litteraturmedarbejder.

Vedkommende får til opgave at koordinere alle de initiativer, der allerede er begyndt at boble i den fynske by, forklarer Alex Ahrendtsen.

Han tror, at man med de ekstra midler kan løfte Odense og dermed også Fyn på det litterære område.

Begejstret forfatter
En af dem, der har gjort et stort lobbyarbejde for at få byrådet til at tildele litteraturen ekstra midler, er forfatter Jo Hermann. Hun er formand for det nydannede netværk Litnet, der repræsenterer en række forfattere, redaktører, boghandlere og bibliotekarer i Odense.

Og hun er godt tilfreds med politikernes nye fokus - og ikke mindst pengene - på det litterære område.

- Det er en vældig god begyndelse, for litteratur er en forholdsvis billig kunstart i forhold til teater eller musik med store orkestre. Man kan komme temmelig langt for de penge, siger Jo Hermann.

Derfor kribler det da også i hendes fingre for at komme i gang.

- Vi er meget glade og glæder os virkelig til at komme i gang med at arbejde for alvor. Og vi vil gerne være model for andre kommuner, hvis nogen skulle være interesseret, siger Jo Hermann til DR P2 Plus.

Send eller anbefal link

 
 

Minister: Forfærdelige billeder fra Ukraine

23. maj 2012 14:12Kultur

Kulturminister Uffe Elbæk kalder situationen i Ukraine ”forfærdelig” og ”fuldstændig uacceptabel”. Han regner dog fortsat med at overvære kampene som gæst i landet under EM i fodbold.

 

På skødet af Eva Mendes med strittende lem

23. maj 2012 16:01Kultur

DAGBOG FRA CANNES: Pludselig blev årets filmfestival i Cannes beriget med en vild og morsom og bindegal film, der ikke ligner noget andet. Per Juul Carlsen er blandt de begejstrede.

 

Politikere vil kun støtte lødig journalistik

23. maj 2012 14:07Kultur

Politikerne hænges ofte ud i pressen, men nu tager to politikere til genmæle og langer selv ud efter pressen, med et bevidst provokerende debatindlæg.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.