preload loader
Thomas Blachman

Thomas Blachman skulle efter sigende være så vred over fejlen i X Factors sms-afstemning, at han kræver en ny semifinale.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af:

 

Blachman udsat for aprilsnar

01. apr. 2008 09.56 Kultur Opdat.: 01. apr. 2008 10.03

Thomas Blachman skal være åndelig vejleder for Naser Khader. Kristian Thulesen Dahl vil cykle til Rom og møde Paven. Og en sms-fejl var skyld i, at Heidi røg ud af X Factor.
 
Det er de forunderligste nyheder, der har fundet vej til avisspalterne i dag den 1. april.

Aprilsnar

  • Skikken har været kendt i Danmark siden 1600-tallet.
  • Aprilsnar er udbredt over hele Europa - i Tyskland som Aprilnarr, i England som April fool og i Frankrig som Poisson d'avril.
  • Aprilsnar i medierne har været kendt siden starten af 1900-tallet.
  • I 1914 kunne en københavnsk avis for eksempel fortælle, hvordan solen havde sovet over sig og derfor var stået 9 minutter for sent op.
 

X Factor og Thomas Blachman har været ugens største samtaleemner. Derfor handler to af dagens aprilsnarre om den skaldede dommer.

X Factor-dommer til Ny Alliance
BT kan berette, hvordan Thomas Blachman er blevet ansat som åndelig vejleder hos kriseramte Ny Alliance. Naser Khader fortæller glædestrålende:

- Malou og René (Aamund og La Cour Sell, red.) de var bare kendte. Thomas Blachman er så meget mere. Jeg er meget - i sagens natur - glad.
 
Og glæden er måske gengældt hos Thomas Blachman. Han siger i hvert fald sådan her til B.T.:

- I Danmark er der brug for et fælles projekt. For mig er musik intet andet end, hvordan man distribuerer kærlighed. Vi må have en fire dages arbejdsuge. Jeg leder efter noget musik, der kan akkompagnere fremtidens samfund, okay? Vi er alligevel blot rumvæsner alle sammen, slår han fast.

Heidi snydt for finaleplads
Martin vandt X Factor fredag aften. Men det var i virkeligheden Heidi og ikke Laura, der skulle have dystet mod ham i finalen - i hvert fald hvis man skal tro Politiken.

Avisen skriver, at der skete en teknisk fejl i sms-afstemningen i semifinalen, så Heidi røg ud af programmet, selv om hun fik næstflest stemmer af de tre deltagere.

Politikens kilde er en operatør hos TDC, Bjørn Wilders, der deler efternavn med en kontroversiel hollandsk politiker og filmskaber. Han så programmet med sine døtre, som var overbevist om, at der var tale om snyd. Og da han tjekkede i TDC's system, fik han bekræftet døtrenes mistanke, fortæller han.

Thomas Blachman er rasende og forlanger, at semifinalen skal gå om. Det afviser DR.

- Når to millioner mennesker åbner deres hjerter, og når så vidunderlige talenter griber dybt i sig selv for musikkens skyld, har vi en hellig pligt over for dem og over for musikkens materie til i det mindste at sørge for at tælle rigtigt. Og lykkes det ikke første gang, må vi jo bare gøre det én gang til, udtaler Thomas Blachman til avisen.

Det store spørgsmål er, om amatørkonkurrencer arrangeret som tv-underholdning rent juridisk kan betragtes som bindende på linje med professionelle konkurrencer som Melodi Grand Prix. Derfor er Dansk Musiker Sammenslutning gået ind i sagen, skriver Politiken.

Søsteravisen Ekstra Bladet hoppede i med begge ben og bragte historien på ekstrabladet.dk, inden spøgen gik op for dem.

Rygestop redder verden
Ifølge Berlingske Tidende er der ingen grund til at bekymre sig om den globale opvarmning længere.

Det pludselige fald i antallet af rygere har nemlig gavnet miljøet i uventet grad, viser en hidtil hemmeligholdt rapport fra Bjørn Lomborg til FN's klimapanel.

Og da antallet af rygere i øjeblikket falder dramatisk, kan de alene redde polerne fra afsmeltning.

- Det her kommer som en overraskelse for os alle. Indtil nu har ikke én eneste forsker taget tobakken i betragtning. Men hvordan vi end regner på det, har Bjørn tilsyneladende ret. Eksrygerne er godt på vej til at redde verden, siger lederen af FN's klimapanel til Berlingske Tidende.

Som konsekvens skal samtlige danskere tilbydes rygeafvænning med blandt andet hypnose og daglige indsprøjtninger - og klimatopmødets internationale deltagere vil være de første, der prøver pakken.

Gå på nettet med fjernvarmen
Selv om aviserne har udtænkt deres egne aprilsnarre, er der talrige andre lidt for gode historier at finde blandt dagens pressemeddelelser.

Fra Dansk Fjernvarme kommer nyheden om, at man nu kan få internetopkobling via sin radiator.

Man skal blot anskaffe sig et særligt apparat og tilslutte det til radiatoren, og så klarer vandet i rørene resten, lover pressemeddelelsen. Det er nemlig lykkedes fjernvarmeværkerne at "vende ionerne i vandet i rørerne - med en dramatisk forøget ledeevne som resultat".

Forbindelsen vil også virke, når radiatoren er slukket, lover Dansk Fjernvarme.

- Vi knytter meget store forventninger til teknologien, som vi markedsfører under navnet HeatNet Denmark, fortæller direktør Jørgen G. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme begejstret.
 
Hold dig på flyrejsen
Mens vi glæder os over de nye teknologiske muligheder, kan vi til gengæld se frem til dyrere flyrejser. I hvert fald hvis vi er tissetrængende.

Flyselskabet Ryanair annoncerer nemlig i dag, at man fremover vil opkræve afgift for at bruge flyets toilet under turen. Minimumsafgiften er 2 euro, og sidder man for længe, koster det mere.

Samtidig vil der være mulighed for at booke en plads på toilettet på forhånd, og for passagerer, der regelmæssigt benytter selskabet, er der mulighed for at købe et toiletklippekort.

Thulesen Dahl møder Paven
Til sommer vil nogle af medarbejderne fra juiceproducenten Rynkeby, sammen med blandt andre politikere, cykle 1.250 kilometer fra Ringe til Paris for at samle penge ind til Børnecancerfonden.

Med på turen er Kristian Thulesen Dahl, men han stopper ikke, når han når Champs Elysées.

Thulesen Dahl fortsætter til Rom, hvor han i Vatikanet blandt andet skal mødes med Pave Benedikt XVI.

- Efter et par dages pause begiver jeg mig ud på den 1400 km lange tur fra Paris til Rom, hvor jeg som repræsentant for Danmark skal have samtaler med Paven, siger Kristian Thulesen Dahl.

Kendt havfrue holder flyttedag
Nogle husker måske, hvordan der var optræk til håndgemæng blandt fodgængerne på Strøget for en del år siden, da en journalist bakket op af en stor kran ville til at fjerne Storkespringvandet ved højlys dag - for skjult kamera, naturligvis.

I dag er det Den Lille Havfrue, der står for skud.

Den 1,25 meter høje og 175 kilo tunge turistattraktion siger farvel til Langelinie og goddag til Ørestaden, hvor den fremover skal sørge for, at turisterne også får set den nye bydel, når de er i København.

Flytningen kommer som et naturligt led i, at Københavns mest attraktive erhvervs- og forretningsområder nu for alvor har flyttet sig fra den indre by til Ørestad, hedder det i en pressemeddelelse.

Send eller anbefal link

 

Minister vil gøre op med frit skolevalg

(05:00)

I de senere år er kløften mellem skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever blevet dybere.

 

57-årig kvinde omkommet i brand

(02:42)

Voldsom brand på Nørrebro i København koster 57-årig kvinde ilvet.

 

Fredelig og frossen fredag

(05:42)

Fredagsvejret ser forholdsvist roligt ud. Her kan I se nogle vejrtal for denne morgen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.