preload loader
Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup Rasmussen er begejstret for et nyt mp3-teaterstykker, som han oplevede med egne ører i går.

© DR

 

Skrevet af: 

 

Nyrup: Ensomheden er fjenden

22. aug. 2008 10.46 Kultur Opdat.: 22. aug. 2008 12.41

- Det er noget af det stærkeste, jeg længe har oplevet.

Sådan siger den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen efter han i går var på Vesterbro i København for at opleve en ny form for teater, der ikke før er set herhjemme. Eller man skulle vel hellere sige hørt.

For Nyrup var inviteret - som en af de første - til at høre lydteatret Lydmurens forestilling om en depressiv mand. Men stykket foregår ikke på scenen. I stedet får publikum udleveret en mp3-afspiller med en mands ærlige fortælling om sin sygdom, og på den måde guider han lytteren rundt i byen og sit frustrerende liv.

Folk vil hjælpe, men kan ikke
Det alternative teaterstykke "Manden på båndet" satte tankerne i gang hos den tidligere statsminister, der selv har haft depression tæt inde på livet med en maniodepressiv datter, der også led af skizofreni. Hun endte med at tage sit eget liv som 24-årig.

"- Hvordan fanden skal jeg sige til dem, at jeg ikke kan klare et helt almindeligt liv - at jeg har brug for hjælp bare til at tage min telefon ( ) Jeg kommer til at ødelægge det hele. De ved ikke hvordan det er!"

Citat fra teaterstykket Manden på båndet

 

- Alle dem, der gerne vil hjælpe, kan ikke hjælpe, for de forstår ikke, hvordan man hjælper. Men sådan en forestilling som denne kan aftabuisere folks egne fordomme om, hvad en psykisk sygdom er, siger Poul Nyrup Rasmussen til P1 efter turen på Vesterbro.

En stemme kryber ind
Han håber derfor, at flere gennem "Manden på båndet" vil komme til at forstå, hvad det vil sige at være depressiv. Det vil nemlig betyde, at de bedre kan hjælpe dem, der måtte lide af depression i familien eller vennekredsen.

- Der sker det, at når du har det menneskes stemme så tæt på dig selv, så bliver du en ægte del af en dialog med et andet menneske, der har det dårligt. Den her forestilling hjælper os til at forstå, hvad der foregår derinde, hvor vi ikke selv er, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Nyrups egne erfaringer
I stykket er en af de helt afgørende øjeblikke der, hvor hovedpersonen siger "Jeg håber du er der endnu" til lytteren. Netop den sætning ramte politikeren.

- Ensomheden er den største fjende for alle de mennesker, der har det dårligt i deres sind. Det er også min erfaring fra den, jeg elskede så højt, fortæller Poul Nyrup Rasmussen.

"Manden på båndet" er skrevet af lydteatret Lydmurens leder Anders Boss Holsting, der selv har lidt af depression. Stykket kan opleves med få minutters intervaller fra i dag fredag og frem til 6. september.

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.