Julie Andrews

En halsoperation satte Julie Andrews smukke sopranstemme ud af funktion. Men til foråret er den 74-årige Andrews tilbage med en koncert i London.

Foto: PAUL BUCK © Scanpix

 

Lagt på af: 

 

Julie Andrews synger igen

26. nov. 2009 11.26 Kultur

For første gang i 30 år går musicalstjernen Julie Andrews på scenen. Det ildrøde hår er blevet dæmpet i intensitet af grå stænk, og stemmen er ikke, hvad den har været. Men nu skal der optrædes igen.

Det kommer ifølge BBC til at ske til maj i Londons O2 Arena, hvor Julie Andrews vil få selskab af et ensemble på fem skuespillere og af Royal Philharmonic Orchestra.

Ved showet vil 74-årige Julie Andrews, der er blevet adlet med tilten "Dame", opføre de største hits og slagere fra sin lange karriere. Så måske kan publikum se frem til at høre nogle af klassikerne fra "Sound of Music", "Mary Poppins" og "My Fair Lady".

Sanger uden stemme i 12 år
Ikke alene er det 30 år siden, Julie Andrews har optrådt for et publikum. Hun har stort set ikke kunnet synge siden 1997. Her blev hendes lyse sopranstemme ødelagt, da hun blev opereret i halsen.

- Jeg har en vidunderlig dyb basstemme, der spænder over omkring fem toner, og det er det, sagde Julie Andrews i et BBC-interview tilbage i 2003.

Siden har hun modtaget eksperimentel behandling og været igennem genoptræning. Og med annonceringen af koncerten tyder meget på, at i hvert fald noget af stemmen er vendt tilbage.

Megastjerne i 60erne
Julie Andrews' karriere nåede toppen midt i 60'erne med rollerne i syngefilmene "Mary Poppins" og "Sound of Music". I 1964 modtog hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i "Mary Poppins".

Året efter måtte hun tage til takke med en nominering til en af de eftertragtede Oscar-statuetter for sin rolle som Maria von Trapp i "Sound of Music.

Nu mere end 40 år efter de bragende succeser i 1960'erne er Julie Andrews så klar til at gå på scenen igen. Og hun glæder sig.

- At skulle optræde igen i mit hjemland på scenen i London er vidunderligt. Det var der, det hele startede for mig, siger Julie Andrews.

Send link til:

 

Publikum gider ikke se dansk film

6. feb. 2010 10:00Kultur

Dansk film lokkede 78.000 i biografen i januar. Det svarer til, hvad en Anja og Viktor-film tidligere har solgt på en weekend.

 

Ukendte fotos af Marylin Monroe sat til salg

6. feb. 2010 16:54Kultur

Næsten et halvt århundrede efter, at den berømte filmstjerne døde er der dukket dort/hvide fotografier op af hende.

 

Ekstra gave til DR på 28 millioner kroner

5. feb. 2010 17:07Kultur

Partierne bag medieforliget har fundet 28 ekstra millioner til DR. Otte millioner til børnedrama, 11 til kultur og ni millioner til tv-nyheder.

 

TV- og radio

DRs læseklubber

Vær med i DRs Læseklubber. Download lydbøger, diskuter dine yndlingsbøger og mød forfatterne.

 

Musik og spas på P3

Læs og hør om ny musik og hvad de ellers finder på i studiet på P3, der byder på alt lige fra spas med Kanonkongen til nye toner i Unga Bunga.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.