preload loader
Ida Jessen

Ida Jessen har vundet boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, for bogen "Børnene. Her er overrasker Anders Mejlbjerg forfatteren med blomster og nyheden om den litterære hæder.

Foto: Keld Navntoft © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Ida Jessen har vundet De Gyldne Laurbær

26. jan. 2010 12.04 Kultur Opdat.: 26. jan. 2010 13.12

Lige nu har forfatteren Ida Jessen besøg af en stor flok journalister og repræsentanter for Boghandlerklubben.

De er mødt op i Ida Jessens lejlighed på Christianiagade på Østerbro for at uddele boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, som det er skik og brug, når ansatte i danske boghandler hvert år kårer deres yndlingsroman og dermed deres favoritforfatter.

Jyde af hjertet
I år er prisen gået til Ida Jessens roman "Børnene", som er tredje roman om menneskene i den lille himmerlandske flække Hvium.

Dagens vinder har brugt det meste af dagen på ikke at tænke på prisen.

- Jeg har gået og forsøgt at lade som ingenting, hver gang min telefon har ringet, fortæller Ida Jessen.

- Jeg er jo jyde af hjertet, så jeg forsøger ikke at piske en stemning op, siger hun.

Sådan er det også, når hun skriver. Kritikere roser hende for at pakke højdramatisk handling ind i klassisk realistisk sprog, så dramaet ligger mellem linjerne.

Fokus på driften
Birthe Melgård har været redaktør på 14 ud af Ida Jessens 15 bøger, og hun er ikke overrasket over, at De Gyldne Laurbær i år går til Ida Jessen.

- Ida kan som ingen anden sætte fokus på driften mellem mennesker, og hvor begæret kan føre mennesker hen. Og hun er ikke bange for at skrive om det, når det bliver meget pinligt, siger Birthe Melgård.

- Jeg tror, det er en af grundene til, at hun både får ros af kritikerne og samtidig har et stort publikum, siger hun.

Mennesker i krise
Det er anmelder på Politiken May Schack enig i.

- Ida Jessen har et sprog til at skrive om mennesker i krisesituationer, siger hun og uddyber:

- I "Børnene" beskriver hun en generationskonflikt, om hvor meget man skal være der for sine børn, og hvor meget skal man forfølge sine egne projekter. Det er noget rigtig mange kan sætte sig ind i, og når en forfatter både skriver stor litteratur og har et stort publikum, så bliver man jo glad som litterat, siger May Schack.

Det er ikke første gang Ida Jessens forfatterskab modtager hæder. Hun har modtaget flere legater og i 2006 blev "Det første jeg tænker på" belønnet med BG Banks Litteraturpris.

I 2008 blev hun også indstillet til livsvarig ydelse af Statens Kunstfond. I begrundelsen for den livsvarige ydelse lyder det blandt andet:

"Hun afdækker strukturer og fænomener, som er karakteristiske for vores tid, men ikke altid er tydelige i den offentlige debat eller kollektive eftertanke, hvilket kan skyldes blinde vinkler, forsinkede tankemåder eller diverse former for politisk korrekthed".

Send eller anbefal link

Lyd og video

BLÅ BOG Ida Jessen

Ida Jessen, født 1964, dansk forfatter og oversætter

Opvokset i Sønderjylland

Debuterede i 1989 med novellesamlingen ”Under sten”

Hun har udgivet mere end 14 bøger heriblandt børnebøger og novellesamlinger

”Børnene” er tredje del af en trilogi, der desuden består af ”Den der lyver” (2001) og ”Det første jeg tænker på” (2006). Sidstnævnte modtog hun BG Banks Litteraturpris for samme år

Hun har blandt andet også vundet Gyldedals Boglegat, Holger Drachmann-legatet og Søren Gyldendal Prisen

Hun er desuden indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Børnene”

 

De Gyldne Laurbær

De seneste 10 års vindere af De Gyldne Laurbær:

  • 2009 Ida Jessen, Børnene
  • 2008 Hanne-Vibeke Holst, Dronningeofret
  • 2007 Jens Smærup Sørensen, Mærkedage
  • 2006 Knud Romer, Den der blinker er bange for døden
  • 2005 Morten Ramsland, Hundehoved
  • 2004 Christian Jungersen, Undtagelsen
  • 2003 Jette A. Kaarsbøl, Den lukkede bog
  • 2002 Jakob Ejersbo, Nordkraft
  • 2001 Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, Riber ret
  • 2000 Anne Marie Løn, Kærlighedens rum

Landet boghandlere stemmer alle om, hvilken forfatter der fortjener prisen, der gives for årets bedste skønlitterære værk skrevet af en nulevende forfatter.

Selve kåringen firnder sted i marts-april måned hvor vinderen belønnes med blandt andet Laurbærkransen og en check på 10.000 kroner

 

 

Rytmisk musik vinder stort på musikhandlingsplanen

9. feb. 2012 15:42Kultur

Dansk musik får 135,5 millioner offentlige støttekroner over de næste fire år. Langt over halvdelen af millionerne går til den rytmiske del.

 

Anmelder: Stumfilm ryder Oscar-bordet

9. feb. 2012 14:05Kultur

Den Oscarnominerede stumfilm "The Artist" slår også benene væk under de danske anmeldere.

 

Trapholt udstiller kontroversielle billeder

9. feb. 2012 11:29Kultur

Selvom fotografier bare viser verden omkring os, kan de nogle gange være så kontroversielle, at de også påvirker os og vores samfund.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.