Ida Jessen har vundet De Gyldne Laurbær

Lige nu har forfatteren Ida Jessen besøg af en stor flok journalister og repræsentanter for Boghandlerklubben.

De er mødt op i Ida Jessens lejlighed på Christianiagade på Østerbro for at uddele boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, som det er skik og brug, når ansatte i danske boghandler hvert år kårer deres yndlingsroman og dermed deres favoritforfatter.

Jyde af hjertet
I år er prisen gået til Ida Jessens roman "Børnene", som er tredje roman om menneskene i den lille himmerlandske flække Hvium.

Dagens vinder har brugt det meste af dagen på ikke at tænke på prisen.

- Jeg har gået og forsøgt at lade som ingenting, hver gang min telefon har ringet, fortæller Ida Jessen.

- Jeg er jo jyde af hjertet, så jeg forsøger ikke at piske en stemning op, siger hun.

Sådan er det også, når hun skriver. Kritikere roser hende for at pakke højdramatisk handling ind i klassisk realistisk sprog, så dramaet ligger mellem linjerne.

Fokus på driften
Birthe Melgård har været redaktør på 14 ud af Ida Jessens 15 bøger, og hun er ikke overrasket over, at De Gyldne Laurbær i år går til Ida Jessen.

- Ida kan som ingen anden sætte fokus på driften mellem mennesker, og hvor begæret kan føre mennesker hen. Og hun er ikke bange for at skrive om det, når det bliver meget pinligt, siger Birthe Melgård.

- Jeg tror, det er en af grundene til, at hun både får ros af kritikerne og samtidig har et stort publikum, siger hun.

Mennesker i krise
Det er anmelder på Politiken May Schack enig i.

- Ida Jessen har et sprog til at skrive om mennesker i krisesituationer, siger hun og uddyber:

- I "Børnene" beskriver hun en generationskonflikt, om hvor meget man skal være der for sine børn, og hvor meget skal man forfølge sine egne projekter. Det er noget rigtig mange kan sætte sig ind i, og når en forfatter både skriver stor litteratur og har et stort publikum, så bliver man jo glad som litterat, siger May Schack.

Det er ikke første gang Ida Jessens forfatterskab modtager hæder. Hun har modtaget flere legater og i 2006 blev "Det første jeg tænker på" belønnet med BG Banks Litteraturpris.

I 2008 blev hun også indstillet til livsvarig ydelse af Statens Kunstfond. I begrundelsen for den livsvarige ydelse lyder det blandt andet:

"Hun afdækker strukturer og fænomener, som er karakteristiske for vores tid, men ikke altid er tydelige i den offentlige debat eller kollektive eftertanke, hvilket kan skyldes blinde vinkler, forsinkede tankemåder eller diverse former for politisk korrekthed".