Alting bliver godt igen

Fiffige filmiske pointer

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Nogle film er et helvede at anmelde. Det er der forskellige grunde til. Enkelte film er så rige og komplekse oplevelser, at det er svært at finde ud af hvor man skal starte og slutte - som fx Lars von Triers 'Antichrist'. Andre gange giver det knap nok mening at anmelde en film, fordi filmen henvender sig til et trofast publikum og alle ved hvad de får, og er glade for det, de får, som fx med seriefilm som 'Saw 5' eller 'Mine søster børn 4'.

Vendes på hovedet tilsidst
Og så er der de film, der er umulige at genfortælle eller at grave ned i, fordi man ikke kan sige ret meget uden at afsløre for meget. Sådan en film er Christoffer Boes 'Alting bliver godt igen'. Det er en rigtig drillefilm, sådan en af den slags, hvor man tror man ser én historie - og så bliver det hele vendt på hovedet tilsidst. Og så snart man som anmelder begynder at plukke dele af handlingen ud eller fokusere på noget bestemt, er man godt i gang med at forklare for meget og dermed ødelægge oplevelsen for publikum.

Kører en mand ned
Derfor er det følgende handlingsreferat mere eller mindre spild af tid. Men her er det alligevel: 'Alting bliver godt igen' handler om en mand, der skal adoptere et barn sammen med sin kone. Han er samtidig travlt optaget af at gøre et manuskript til en film færdig. Og en aften på vej hjem fra arbejde kører han en mand ned. Manden viser sig at være en militærtolk, der netop er vendt hjem fra tjeneste i Afghanistan med nogle oplysninger som militæret meget gerne vil have fingre i.
Derudover er det ikke rigtig muligt at fortælle mere om handlingen i 'Alting bliver godt igen' uden at fortælle for meget - eller at give oplysninger som kan være ødelæggende for oplevelsen.

Paranoid thriller
Man kan også lige nævne, at filmen begynder som en klassisk paranoid thriller i stil med 'The Firm' eller 'Aflytningen' eller Søren Kragh-Jakobsens 'Det som ingen ved' fra sidste år - den slags film, hvor en hovedperson får fat i fortrolige oplysninger og føler sig forfulgt af CIA eller FBI eller Militærets Efterretningstjeneste. Men efterhånden som filmen skrider frem, begynder thriller-elementet at falde fra hinanden og tilsidst springer 'Alting bliver godt igen' ud som en historie af en helt anden type og karakter. Man kan bare ikke fortælle hvilken type og hvilken karakter. Man kan knap nok gøre opmærksom på, at der er en fiffig filmisk pointe med at hovedpersonen, Jakob Falk, kører rundt i et stort amerikansk 70'er-dollargrin.

Fiffig filmisk pointe
Derfor er det også afsindig svært at argumentere for, at 'Alting bliver godt igen' er en god og vellykket og seværdig film. Man kan ikke forklare hvorfor puslespillet og drilleriet i 'Alting bliver godt igen' hænger sammen og hvorfor det fungerer - selvom der er flere store huller i historien, når man spoler filmen tilbage i hukommelsen. Man kan heller ikke forklare, hvorfor Christoffer Boe slipper lovlig nemt fra at finde en forklaring på sin rundtossede og paranoide og forviklede historie, og at der formentlig vil være nogen tilskuere, der vil føle sig direkte snydt. Ikke uden at afsløre det hele, ihvertfald.

Boes bedste
Det er altså lidt svært at argumentere for, at Christoffer Boes fjerde spillefilm er klart hans bedste og mest tilfredsstillende ovenpå 'Reconstruction', 'Allegro' og 'Offscreen'. Man kan godt gøre opmærksom på at Jens Albinus fungerer fremragende som den forvirrede og paranoide hovedperson, forfatteren Jakob Falk, og at Albinus' verdensfjerne og tænksomme udtryk bliver brugt helt konsekvent i 'Ating bliver godt igen'.

Mangedoblet paranoia
Man kan også gøre opmærksom på, at skuespillet er mere end almindeligt velfungerede i 'Alting bliver godt igen' og at skuespillere som Igor Radosavljevic, Søren Malling, Rasmus Botoft og Olaf Johannesen formår at give deres biroller ekstremt meget liv med meget få, velvalgte midler. I det hele taget er der god grund til at fremhæve Christoffer Boes evne til at få de enkelte scener til at løfte sig med præcise replikker, et godt valg af skuespillere og med en stram, målrettet instruktion. I det hele taget er der så mange velfungerende enkeltscener i 'Alting bliver godt igen', at det så småt bliver ligemeget om filmens puslespil hænger sammen i sidste ende. Der er så meget andet at nyde. Fx scenen hvor vores hovedperson, Jakob Falk, møder op hos politiet for at få at vide hvad der skete med den mand, han kørte ned aftenen forinden, og hvor han kun får forstærket sin spirende paranoia.

Smuk billedstil
Når man skal forsøge at forklare hvorfor 'Alting bliver godt igen' er så velfungerende en drillefilm, er der er også god grund til at gøre opmærksom på at fotografen Manuel Alberto Claro, der før har vist en helt særlig fornemmelse for farver i bl.a. 'Velsignelsen', har leveret en usædvanlig drømmende og smuk billedstil i 'Alting bliver godt igen'.
Man så kan man heller ikke nævne ret meget mere uden at ødelægge den oplevelse, det er at se 'Alting bliver godt igen'.