Lone Scherfig: Jeg vinder ikke en Oscar
02. feb. 2010 17.44 KulturLone Scherfig er i gang med at fejre, at filmen "An Education" er blevet nomineret til tre Oscars.
Hun fejrer det nu, for hun tror ikke på, filmen vinder nogen Oscars
- Det er nu, man skal glæde sig, for overhovedet at være i det selskab, det er virkelig, virkelig sjovt, og desuden tror jeg rent faktisk, at man har det sjovere, hvis man ikke tror, at man vinder, og det tror jeg ikke, at den gør, siger Lone Scherfig
Men derfor kan hun godt tage anerkendelsen til sig.
- Jeg er stolt af, at det er lykkes at få den film så langt frem, fordi det er en film, som jo slet ikke har de ambitioner og de budgetter, som mange af de andre film, som også er oscarnominerede har, så det er en kæmpe fornøjelse, forklarer Lone Scherfig.
Hun er mest stolt af, at "An Education" har fået tre nomineringer, for Oscarkomitéen har netop lagt vægt på de ting, som hun har arbejdet på få frem i filmen.
- Det er også hovedskuespillerinden, og det er manuskriptforfatteren, der bliver nomineret, næsten jubler Lone Scherfig ind i sin telefon.
- Og det har hele tiden været min målsætning fra starten, at det var manuskriptet, der skulle belyses, og det var pigen, filmen handler om, der virkelig skulle stå frem, og det er virkelig blevet indfriet begge dele, siger Lone Scherfig.
Tror du, at du kan vinde over en film som Avatar?
- Nej, det tror jeg ikke, og det er også derfor, at det er i dag, at det skal fejres, konstaterer Lone Scherfig.