preload loader
Christian IV.

Efter forskere har fået lov at DNA-teste Tycho Brahe, kræver professor Peter Andersen, at det samme sker med Christian IV, som han mener, kan være Tycho Brahes søn.

© Frederiksborg Slot

 

Skrevet af: 

 

Dansk professor: Christian IV skal DNA-testes

04. feb. 2010 15.37 Kultur

Efter forskere har fået lov til at åbne Tycho Brahes grav og undersøge den danske astronoms lig, mener den danske professor ved Strasbourg Universitet Peter Andersen, at turen er kommet til Christian IV.

Det skyldes, at Peter Andersen via sin egen forskning har beviser for, at der på Tycho Brahes og Christian IV's tid gik flere rygter om, at Christian IV var søn af Tycho Brahe.

- Man burde åbne Christian IV's grav. Jeg anser det som en katastrofe i Danmark, hvis der ikke kommer en reaktion på den genetiske side af sagen. Og det er ikke noget problem videnskabeligt set at tage en DNA-prøve, siger Peter Andersen til DR Kultur.

Taler rygtet sandt
Skelettet af den afdøde konge ligger ved Roskilde Domkirke og ifølge Peter Andersen imponerende velholdt. Derfor kan man altså få bevis for, om Christian IV's rigtige far er Tycho Brahe og ikke Frederik II. I hvert fald har rygtemøllen ifølge Peter Andersen været godt i sving i slutningen af det 16. århundrede.

- Jeg er hundrede procent overbevist om, at der eksisterede et rygte om, at Tycho Brahe var far til Christian IV. Hvad jeg ikke ved er, om rygtet talte sandt. Men det kunne man undersøge ved en gravåbning, siger Peter Andersen til DR Kultur.

Han har udgivet en bog om forholdet mellem Christian IV og Tycho Brahe og sidstnævntes dødsfald. Og Peter Andersens konklusion er ikke til at tage fejl af: Tycho Brahe blev slået ihjel.

Lejemorder bag Tychos død
- Det drejer sig om en lejemorder, der ikke selv havde noget motiv, men blev presset ud i det. Det var Tycho Brahes fjerne slægtning, der hed Erik Brahe. Han førte dagbog, hvor han ikke beskrev selve mordet, men han opholdt sig i Prag for at udføre en forbrydelse og har meget dårlig samvittighed og møder Tycho Brahe flere gange i Prag, fortæller Peter Andersen med henvisning til sin egen forskning.

Han mener, at selve bagmanden til mordet på Tycho Brahe var Christians IV's hemmelige rådgiver Jon Jakobsen. Han var oprindeligt præst i København og endte som professor på universitet i hovedstaden.

- Han er næsten helt ukendt, men han spillede en enorm vigtig rolle i de første 10 regeringsår, fortæller Peter Andersen.

Ved det lyder vanvittigt
Han mener, at Jon Jakobsen havde flere motiver til drabet, men han ved også, at hans teorier ikke sluges lige let af alle herhjemme.

- Jeg ved, at jeg bliver mødt med en skepsis, og en del af min teori forekommer fuldstændig vanvittige, men jeg kan kun henvise til, at man læser min bog, siger Peter Andersen.

En gruppe tjekkiske og danske forskere har netop fået lov af de tjekkiske myndigheder til at åbne Tycho Brahes grav. Det er i den forbindelse, at diskussionen om, hvorvidt Tycho Brahe blev myrdet eller ej, er blusset op.

Når forskerne med lektor ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet, danske Jens Vellev, i spidsen har undersøgt Tycho Brahe, kan vi måske komme nærmere en opklaring.

Og måske får vi viden om, hvem Christian IV's biologiske far er.

Send eller anbefal link

 

Rytmisk musik vinder stort på musikhandlingsplanen

9. feb. 2012 15:42Kultur

Dansk musik får 135,5 millioner offentlige støttekroner over de næste fire år. Langt over halvdelen af millionerne går til den rytmiske del.

 

Anmelder: Stumfilm ryder Oscar-bordet

9. feb. 2012 14:05Kultur

Den Oscarnominerede stumfilm "The Artist" slår også benene væk under de danske anmeldere.

 

Trapholt udstiller kontroversielle billeder

9. feb. 2012 11:29Kultur

Selvom fotografier bare viser verden omkring os, kan de nogle gange være så kontroversielle, at de også påvirker os og vores samfund.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.