Børneulykke i vand, blod, tid og maskiner
05. feb. 2010 10.27 KulturÅh, den kære barndom. Så sød og sikker den var, eller var den?
Forfatter Hans Otto Jørgensen har skrevet en bog om de ulykker han var ude for som barn.
- Den hedder "Vand blod tid og maskiner" og har genrebetegnelsen ulykker for børn. Og det er simpelthen, hvad det er, fortæller litteraturanmelder Lars Bukdahl.
"Fire tænder i sneen"
Den danske forfatter har udvalgt 20 ulykker, som han selv var ude for, da han som barn boede på landet. Og det er ikke lutter landlig idyl, forklarer Lars Bukdahl.
- Der sker nogle hårde ting. Man kan bare nævne nogle af titlerne på historierne: "Fire tænder i sneen", "Kvieblod i hovedet på drengens bedstefar", og den er endda en af de mindre blodige. Og så er der "Drengen bliver sparket i hovedet af en stud", siger Weekendavisens anmelder.
Fremmed verden for moderne børn
Lars Bukdahl tror ikke, at Hans Otto Jørgensen har haft en mere uheldig, må man sige ulykkelig, barndom end andre børn har i den almene virkelighed.
- Men det foregår i, det for moderne børn, et fremmed miljø ude på landet. Det er på en utrolig og uanstrengt måde, at han for fremmanet den her anden verden i børnehøjde, siger Lars Bukdahl, der er erklæret Hans Ottolog.
- Det er i sig selv en klar og usentimental bog om den udsathed, der er i at være et barn, mener Lars Bukdahl.
Ugens andre anbefalinger
Få flere anbefalinger til kulturelle oplevelser i ugen, der kommer, nedenfor.
Kunst
Mette Sandbye, Weekendavisen
-
This Way 10, ny dansk fotokunst på Museet for Fotokunst, Brandts, Odense til 28/2
-
Jakob Hunosøe & Anne Lass (begge foto) på Peter Lau Gallery, Kbh. til 27/2
-
Margo Ovcharenko & Evgeny Mokhurev (begge foto) på Fotografisk Center til 7/3
Litteratur
Lars Bukdahl, Weekendavisen
-
Hans Otto Jørgen & Maria Wandel: Vand Blod Tis og Maskiner
-
Teddy Josephsen: Et Kup Det Det
-
Antologi - 8210; digte af skolebørn i 8210
Teater
Gregers Dirckinck-Holmfeld, Børsen og www.gregersdh.dk
-
Et Dukkehjem/Noras Sønner, Århus Teater
-
Ulysses von Ithacia, Kgl. Teater
-
Wienerballade, Kgl. Teater
Film
Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten
-
Precious, instr. Lee Daniels
-
Away We Go (dvd), instr. Sam Mendes
-
Edge of Darkness m. Mel Gibson, instr. Martin Campbell
Musik
Camilla Dahlgreen, Information
-
7/2 kl. 15.30, Skt Nikolaj Kirke i Svendborg: Esbjerg Ensemblet spiller et nordisk program af Sibelius og Kaija Saariaho, Franz Berwald og Anders Eliasson
-
12/2, Louisiana i Humlebæk: Fransk kvartet spiller musik af Guillaume Connesson
-
7/2 kl. 16 i DR Koncerthuset: Pigekoret giver Koncert i mørke
Skriv en kommentar. Hvad kan du anbefale af kulturelle begiveheder i ugen, der kommer?