Penélope Cruz i von Trier-film
07. feb. 2010 23.16 KulturMens Lars von Trier har fået masser af skældud for sit kvindesyn, så har han tilsyneladende ikke svært ved at tiltrække nogle af verdens bedste kvindelige skuespillere til sine film.
Den spanske filmstjerne Penélope Cruz har således sagt ja til at spille hovedrollen i Lars von Triers kommende film "Melancholia", som den danske filminstruktør skal indspille i løbet af i år.
Det fortæller von Triers mangeårige klipper og instruktørassistent Anders Refn til TV2 News.
Penelope Cruz har haft hovedroller i en række amerikanske film som "Vanilla Sky" med Tom Cruise og "Vicky Cristina Barcelona" instrueret af Woody Allen. Hun er også kendt for sit arbejde med den spanske instruktør Pedro Almodóvar, der blandt andet gav hende hovedrollen i den prisbelønnede film "Volver".
Lars von Trier vandt søndag syv Robert-priser.