preload loader
Pirate Bay

Antipiraterne har igen fældet en mand på fersk gerning med massevis af ulovlige filer, som han deler med andre brugere på nettet.

 

Skrevet af: 

 

Dansk pirat fanget i antipiraternes net

12. feb. 2010 12.10 Kultur

Antipiratgruppen vidste, at en mand i 20'erne på ulovlig vis delte filmen "Sorte Kugler" på nettet med andre brugere af netværket The Pirate Bay.

Derfor ransagede de, med en dommerkendelse i hånden, hans hjem, og til antipiraternes overraskelse viste det sig, at manden ikke bare var en mindre fisk. Han havde både en server og flere harddiske stående med filer, som han ulovligt har delt med andre på nettet via forskellige pirattjenester, mener Antipiratgruppen.

- Det er en meget stor sag. Det viser omfanget af harddiske. Og vi går ud fra, at de er fyldt med filer, der er beskyttet af ophavsretten. Det kommer til at tage noget tid at gå det hele igennem, siger advokatfuldmægtig i Antipiratgruppen, Maria Fredenslund, til DR Nyheder.

Domstolene sagde ja
Antipiraterne overvåger dagligt et antal sociale netværk, hvor filer ulovligt deles mellem brugerne. Det kan være film, musik eller spil, som downloades uden tilladelse. En af de sider, som Antipiratgruppen overvåger er svenske The Pirate Bay. Her opdagede de, at en person med en dansk ip-adresse pludselig uploadede Anders Matthesens "Sort kugler", så den gratis, men ulovligt kunne hentes ned på andres computere.

- Der er ingen tvivl om, at han i hvert fald med fire til fem film har krænket ophavsretten, siger Maria Fredenlund.

Det fik antipiratgruppen til at kontakte domstolen, der besluttede, at internetudbyderen, i dette tilfælde TDC, skulle udlevere den konkrete bopæl, hvor ip-adressen, eller computernes identitet, var registreret.

Derefter tog antipiraterne med en dommer til adressen i Herning, hvor de ransagede hjemmet. Det konfiskerede materiale er nu med antipiratgruppens ord "bevissikret".

Sagsøger ham ikke ind i helvede
- Vi har nu nedlagt forbud mod, at han fortsætter med at dele ulovlige filer med andre. Gør han det, kan han blive straffet. Når vi kender omfanget af filer, ser vi på, hvad rettighedshaverne kræver i erstatning, fortæller Maria Fredenslund til DR Nyheder.

Vil i sagsøge ham langt ind i helvede?
Nej, vi er ikke længere sådan. Vi er flinke mennesker. Men sådan noget hænger ved, siger Maria Fredenslund med henvisning til antipiraternes aggressive kampagner i 90'erne.

Sagen mod piraten fra Herning er i første omgang en civil sag, som film- og pladeselskaberne rejser mod den mistænkte pirat.

De vurderer, hvor meget, de selv mener, de har tabt på den ulovlige fildeling, og det beløb forsøger de så at få rettens ord på, at piraten fra Herning skal betale dem.

Send eller anbefal link

Bit Torrent

  • The Pirate Bay er en af verdens største Bit Torrent-trackere, det vil sige et af verdens største indekser over torrent-filer – ganske små filer, der henviser til hver deres større fil, alt fra fuldt lovlige musiknumre eller e-bøger til ulovligt tilgængeligt musik, film eller tv-serier.
  • The Pirate Bay har en søgemaskine, der bladrer i et katalog over millioner af torrent-filer, der henviser til alt fra lydbøger og software til musik, spillefilm og computerspil. Søgefunktionen fungere på samme måde som Googles.
  • Det smarte ved Bit Torrent-teknologien er, at torrent-filen aktiverer et program, der går i gang med at downloade fra alle de computere, der har den ønskede fil tilgængelig. Det betyder, at man henter filerne fra hinandens computere og ikke fra en hjemmeside.
 

 

Ungdomsliv er andet end Justin Bieber

7. feb. 2012 15:19Kultur

Nyt dansk ungdomsmagasin - på engelsk - har fokus på børn og unge mellem 5 til 18 år. Men læserne behøver ikke selv være unge, siger redaktør.

 

Gymnasium anbefaler propagandaorgan

7. feb. 2012 15:10Kultur

På tre danske gymnasier har man anbefalet sine elever at bruge et internetleksikon, der betegner Venstre som en kriminel organisation.

 

Ballerina fyret for udtalelser om anoreksi

7. feb. 2012 16:13Kultur

Hver femte danserinde lider af anoreksi, afslører en italiensk ballerina i et interview med The Observer. En kommentar, der kostede hende sit job.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.