preload loader
X Factor 2010 - støttesang

Årets X Factor-stjerner får computerhjælp for at ramme tonerne. Computerprogrammet hedder Auto-Tune og alle bruger det. Næsten.

Foto: Henrik Frydkjær © Type 1

 

Skrevet af: 

 

X Factor: Hvis Britney må, så må vi også

18. feb. 2010 15.48 Kultur

Efter første live performance i X Factor fredag har der været en del debat om en lydeffekt. Da Remee skulle bedømme 8210s optræden, bemærkede han, at de brugte Auto-Tune.

Så var fanden løs. Auto-Tune er nemlig et computerprogram, som hjælper sangeren med at synge rent, og hvor meget sangkonkurrence er der tilbage, når en computer hjælper deltagerne med at ramme tonerne?

- Der er 100 procent sangkonkurrence tilbage, siger DRs underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme.

- Vi har brugt Auto-Tune i alle tre sæsoner af X Factor, og alle bruger det. Hvis Britney bruger det, hvorfor skulle vi så ikke bruge det, spørger han.

Men hvordan ved vi så, hvordan Britney Spears i virkeligheden synger?
- Ha, det ved vi måske heller ikke, men Auto-Tune kan jo ikke gøre en spæd stemme kraftig, og det kan ikke hjælpe en, der synger pivfalsk til at synge rent. Den kan kun hjælpe med at justere små halve toner, forklarer han.

Men Auto-Tune blev i sin tid blev opfundet netop for at hjælpe en kvinde, der sang pivfalsk ,med at synge rent.

Opfundet af seismolog
I 1996 gik Andy Hildebrand på pension som 40-årig. Han havde tjent bunker af penge ved at sende lydbølger ned i undergrunden for bagefter at rapportere, hvor det var mest fornuftigt at bore efter olie.

Ved et middagsselskab prøvede han at charmere sin borddame med en snak om lydbølger, og hun udfordrede ham.

- Hvis du kan opfinde en maskine, der kan få mig til at synge rent, så har du en ny karriere, sagde hun.

Få måneder senere blev Auto-Tune født.

15 år på bagen
Studieteknikere fra pladeindustrien tog straks computerprogrammet til sig, og verden opdagede det for alvor, da en aldrende Cher i 1998 udsendte singlen "Believe", hvor hun indimellem synger som en robot. Siden har Auto-Tune været fast inventar i pladestudier.

- Det sjove ved den her diskussion er, at alle har brugt det i 15 år, siger Soulshock, som er dommer i X Faktor og manden bag 8210s optræden fredag.

Han har produceret musik siden starten af halvfemserne for store sangerinder som eksempelvis Toni Braxton.

- Dengang havde vi jo ikke Auto-Tune, men hvis vi havde haft, ville jeg helt klart have brugt det, siger han til DR Kultur.

De handler om overbevisning
Pointen er ifølge Soulshock ikke, at Auto-Tune hjælper folk til at synge rent. Pointen er, at det er et redskab i værktøjskassen.

- Når man indspiller musik, så går man efter overbevisning, og Auto-Tune sparer tid. Men nogle gange er de små falske toner gode for overbevisningen. En stor sangerinde som Alicia Keys bruger det ikke, og det er et kunstnerisk valg, at man gerne vil have de små falske toner, forklarer han.

Anti-bevægelse
Alicia Keys er ikke den eneste, der er imod brugen af Auto Tune. Blandt dedikerede musikentusiaster er der opstået en Anti-Auto-Tune-bevægelse, med støtte fra Wyclef Jean og Chrisina Aguilera. De sender videoer med og uden Auto-Tune på nettet for at afsløre, hvor manipulerende programmet er.

Rapperen Jay-Z har ligefrem lavet et nummer der hedder "D.O.A. (Death of Autotune)", og Lady Gaga erklærede for nyligt at hendes nyopfundne høretelefoner ville være begyndelsen til enden for Auto-Tune.

Men det giver Soulchock ikke meget for.

- Jay-Z bruger det måske ikke, når han rapper, men i det øjeblik Rihannas vokal kommer på, så kan jeg love dig, at den er indspillet med hjælp fra Auto Tune, siger han.

Når X Factor-deltagerne i morgen kaster sig ud i en hyldest til Michael Jackson, vil de også få hjælp af computerprogrammet Auto Tune.

Send eller anbefal link

Sådan virker Auto Tune

Auto-Tune virker på den måde, at programmet justerer en falsk tone til den nærmeste rene halve tone. Synger man mere end en halv tone falsk, vil ikke en gang Auto Tune kunne få melodien til at lyde rigtig.

Man kan skrue op og ned for effekten, og hvis man giver fuld effekt, kommer stemmen til at lyde mekanisk. Det sker fordi, Auto-Tune så fjerner alle overgange mellem toner.

 

 

Ungdomsliv er andet end Justin Bieber

7. feb. 2012 15:19Kultur

Nyt dansk ungdomsmagasin - på engelsk - har fokus på børn og unge mellem 5 til 18 år. Men læserne behøver ikke selv være unge, siger redaktør.

 

Nu skal Rosendahl selv synge andres sange

8. feb. 2012 16:00Kultur

X Factor-dommer Pernille Rosendahl skal medvirke i Nordisk Films første teaterkoncert, der er baseret på Beatles-sange.

 

Dansk foto i verdens største fotokonkurrence

8. feb. 2012 14:13Kultur

Selvom han stadig er studerende, blev danske Nikolai Linares Larsen i går nomineret i verdens største fotokonkurrence, Sony World Photography Awards.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.