Susse Wold modtager årets Harlekin Pris
14. mar. 2010 19.22 KulturSkuespilleren Susse Wold modtager årets Harlekin Pris. Prisen blev overrakt i Aalborg i forbindelse med forestillingen Den Lille Prins, hvor Susse Wold medvirkede som fortæller.
Prisen blev overrakt af direktør Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center, der begrundede valget med Susse Wolds synlige talent og udstråling igennem en lang karriere, hvor den københavnske skuespiller har mestret alle stilarter inden for teater.
Med Harlekin Prisen følger en check på 15.000 kroner. Prisen er tidligere tildelt blandt andre Frits Helmuth, Kurt Ravn og Malene Schwartz.