preload loader

Folk kunne ikke tro det, da Anna 12. marts røg ud af X Factor. Mistanken om uren afstemning bredte sig, men DRs revisor har ikke fundet uregelmæssigheder.

 

Skrevet af: 

 

Revisor: Ingen uregelmæssigheder i X Factor

19. mar. 2010 16.10 Kultur

Der har rejst sig en storm af protester, siden Anna sidste 12. marts blev sendt ud af X Factor. Der måtte være noget galt med sms-afstemningen, mente især journalister på BT, og da bølgerne gik højest, opfordrede folketingspolitikere to forskellige ministre til at gå ind i sagen.

Revisor kunne ikke finde noget
I BT kunne man læse, at op til 90 procent af stemmerne ikke blev talt med, men det er noget vås, mente både DR og telekommunikationseksperten John Strand.

Og noget tyder på at de sidstnævnte har ret. I hvert fald har revisoren Jens Baes fra Deloitte nu gennemgået sms-afstemningerne fra 12. februar, 19. februar, 26. februar, 5. marts og 12. marts, og han har ikke kunne finde nogen uregelmæssigheder i afstemningerne.

- Det glæder mig meget, at vi nu kan komme tvivlen til livs om vores sms-afstemninger. Seerne skal selvfølgelig kunne regne med, at vi respekterer deres afgørelse, at deres stemmer bliver talt med, og at vi har det korrekte resultat hver gang, siger DRs underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme.

Forbehold i revisor-erklæring
Revisor Jens Baes har desuden set på indikatorer på, at et overanstrengt mobilnet kunne have rykket ved resultatet, men han har ikke fundet afvigelser af betydning.

På side to af revisorerklæringen kan man dog læse følgende:

Da ovennævnte arbejdshandlinger hverken er revision eller review i overensstemmelse med danske revisionsstandarder herom, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om de 5 seerafstemninger der fandt sted den 12. februar 2010, 19. februar 2010, 26. februar 2010, 5. marts 2010 og 12. marts 2010 i programmet X Factor.

Ikke revisions-arbejde
Men det skal man ikke tage som et tegn på usikkerhed om afstemningerne, forklarer Jens Baes.

- Det betyder, at hvis jeg havde stødt på uregelmæssigheder, så havde jeg skrevet det. Men da det ikke er decideret revisionsarbejde, er jeg fagligt forpligtiget til at gøre opmærksom på, at det ikke er revisionsarbejde, siger Jens Baes.

Når semifinalisterne i aften dyster på Gasolin-fortolkninger, bliver det også Jens Baes, der holder øje med, at afstemningen går rigtigt til, ligesom han også er på plads, når finalen i X Factor indtager Parken 27. marts.

Send eller anbefal link

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

10. feb. 2012 16:21Kultur

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Tintin må være racistisk igen

10. feb. 2012 14:42Kultur

Imperialisme og racisme har fundet vejen tilbage til den danske udgave af tegneserien ”Tintin i Congo”.

 

Såret demonstrant er årets bedste billede

10. feb. 2012 12:14Kultur

Et foto fra det arabiske forår vinder prisen for årets pressebillede i konkurrencen World Press Photo.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.