Modstandsfolk frem i lyset

Det var den 4. maj om aftenen i 1945, at frihedsbudskabet blev sendt ud til danskerne via nyhederne fra BBC. Præcis 65 år efter sørger Frihedsmuseet nu for, at historikere, slægtsforskere og andre interesserede kan søge, sortere og gruppere data om de 80.000 danskere, som i større eller mindre grad bidrog til frihedskampen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Allerede for et år siden åbnede Frihedsmuseet sin database, der findes på internetadressen modstand.natmus.dk (uden www først), og nu er museet klar med en funktion, som gør, at alle brugere kan sortere data.

Slipper talene fri
Det betyder, at man nu kan få sat tal på, hvor mange modstandsfolk, der var i bestemte byer eller regioner, hvilke typer arbejde de udførte, hvor gamle de var, samt henvisninger til på hvilke sider i hvilke bøger der findes henvisninger til bestemte bøger, modtandsgrupper eller modstandsfolk.

- Vi synes selv, det er en sensation. Vi gør det stik modsatte af, hvad forskere plejer. I stedet for at holde talmaterialet for os selv og bearbejde det, slipper vi det fri, så alle andre også kan behandle det, siger Jakob Sørensen, museumsinspektør ved Frihedsmuseet og ansvarlig for databasen.

- Det betyder, at nu kan man ikke alene finde sin egen morfar i databasen, man kan for eksempel også kortlægge, hvor aktiv modstandskampen var i Roskilde sammenlignet med andre byer.

Alle typer modstand
At det samlede antal personer kommer helt op på 80.000, overrasker måske dem, der gik og troede, at modstandskampen blev udkæmpet af en ret lille inderkreds.

Men her kommer databasens opdeling i modstandstyper ind i billedet. For det er ikke kun de hårde drenge, der udførte jernbanesabotage og stikkerlikvidering, der er registreret.

Alle, der er omtalt for i en eller anden udstrækning at have udført noget illegalt, som kunne give dem problemer med den tyske besættelsesmagt, er med.

Udlån af robåd er også med
Også de såkaldte ventegrupper, som op til befrielsen for 65 år siden forberedte sig på at kunne skride til handling, hvis befrielsen ikke gik fredeligt for sig.

- Vi registrerer alle. Lige fra Flammen og Citronen til den mand, der vendte ryggen til, da nogen lånte hans robåd i oktober 1943. Så kan hver enkelt selv beslutte sig for, hvor mange af de 80.000, de synes, hører til modstandsbevægelsen, siger Jakob Sørensen.

Breve og dagbøger
Ikke mindst registreringen af, hvilke personer, grupper og steder, der refereres til i litteraturen, har været et kæmpestort arbejde. Her har frivillige fra Frihedsmuseets Venner ydet uvurderlig bistand ved at gennemlæse bøger.

Et andet værdifuldt bidrag til museet stammer fra de cirka 10.000 endnu levende modstandsfolk eller deres pårørende. Det er kommet bag på museets medarbejdere, hvor stor en mængde breve, dagbøger, beretninger og lignende, som er blevet overdraget museet i forbindelse med projektet.

- Personoplysninger er underlagt registerloven. Derfor har vi skullet kontakte folk for at skaffe os tilladelse til at inddrage dem i databasen. siger Jakob Sørensen og tilføjer:

- Alle vil gerne være med, og mange har tilmed forsynet os med materiale om perioden. Alle, der levede dengang, har nemlig instinktivt vidst, at det var vigtigt. Derfor fylder det næsten altid meget, når mennesker har skrevet deres erindringer til børn og børnebørn, hvad de foretog sig under besættelsen.