preload loader
Lone Scherfig

Selv om Zentropa og Lone Scherfig vidste, at ideen til "Italiensk for begyndere" var hentet fra en irsk bog, blev den aldrig nævnt. Zentropa betalte erstatning i hemmelighed.

Foto: Lucas Jackson © Scanpix

 

Lagt på af: 

 

Lone Scherfig stjal idé til "Italiensk for begyndere"

17. maj 2010 14.35 Kultur

En af Danmarks mest succesrige og anerkendte filminstruktører, Lone Scherfig, har snydt sig til sit helt store gennembrud, skriver B.T.

Og det ser ud til, at der er noget om snakken. Ideen til Lone Scherfigs gennembrudsfilm og megasællert "Italiensk for begyndere" er ikke hendes egen, som hun ellers har sagt.

Zentropa: Lå tæt på bog
Plottet til den populære dogmefilm stammer i virkeligheden fra den irske forfatter Maeve Binchys bog fra 1996, "Evening Class". Her deltager en række mennesker - præcis som i Scherfigs film - i et aftenkursus i italiensk. Men da "Italiensk for begyndere" havde premiere, var det udelukkende Lone Scherfig der blev krediteret som ophavskvinde til idé og manuskript.

- Da jeg så filmen stod det mig klart, at filmen lå tæt op af bogen, erkender Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen over for B.T.

En krone sparet...
Men det fik íkke Zentropa til at reagere. Først da folkene bag den irske bog henvendte sig, fik den irske forfatter sine penge og sin retmæssige kredittering.

- Det er sandt nok. Hvis jeg kunne spare de penge, er jeg købmand nok til at gøre det. Jeg sætter ikke en annonce op på lysavisen på Rådhuspladsen, hvor der står: "Kom og tag mine penge", siger Peter Aalbæk Jensen til B.T.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor stor en del af filmens indtægter, der er gået til Maeve Binchy.

Fortalte ikke hele sandheden
Inden premieren på 'Italiensk for begyndere' talte Lone Scherfig usandt i flere danske dagblade om baggrunden for filmen. Ifølge Scherfig, var idéen til filmen nemlig hendes.

 - Det er jo en kæmpe satsning at lave noget, jeg selv har skrevet og helt uden kontrol udefra, sagde hun i et interview med Berlingske Tidende i februar 2000, mens hun i Politiken pegede på, at også filmens skuespillere havde haft indflydelse.

Men det fik hende ikke til at nævne irske Maeve Binchy i interviewet.

- Skuespillerne har hele tiden haft stor indflydelse på manuskriptet. Det er min historie på det overordnede plan, men vi har sammen udviklet den, sagde Lone Scherfig.

Alle gode gange tre
Ifølge Peter Aalbæk Jensen gjorde Lone Scherfig ham ganske vist opmærksom på, at filmen havde visse "tematiske ligheder" med Binchys "Evening Class". Ud fra filmens manuskript mente Zentropas advokater dog ikke, at det kunne føre til en sag om ophavsrettigheder.

- Det er tredje gang i Zentropas historie, vi har oplevet at skulle betale erstatning, siger Peter Aalbæk Jensen.

"Italiensk for begyndere" er en af de meste sete danske biograffilm i nyere tid. Sålede solgte filmen 828.701 biografbilletter. Filmen vandt desuden et hav af priser - blandt andet en Sølvbjørn i Berlin.

Send eller anbefal link

 

Ungdomsliv er andet end Justin Bieber

7. feb. 2012 15:19Kultur

Nyt dansk ungdomsmagasin - på engelsk - har fokus på børn og unge mellem 5 til 18 år. Men læserne behøver ikke selv være unge, siger redaktør.

 

Gymnasium anbefaler propagandaorgan

7. feb. 2012 15:10Kultur

På tre danske gymnasier har man anbefalet sine elever at bruge et internetleksikon, der betegner Venstre som en kriminel organisation.

 

Ballerina fyret for udtalelser om anoreksi

7. feb. 2012 16:13Kultur

Hver femte danserinde lider af anoreksi, afslører en italiensk ballerina i et interview med The Observer. En kommentar, der kostede hende sit job.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.