preload loader
Online musik

Digi-bib.dk er en ny og helt gratis musiktjeneste, der ser dagens lys 1. juli. Man kan streame og downloade mere end fire millioner numre og lydbøger. Og fra oktober virker den også til iPhone, Android-mobiler og pda'er.

Foto: Oliver Stratmann © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Lovlig musik bliver gratis for alle

10. jun. 2010 12.40 Kultur

Fra 1. juli bliver mere end 4,5 millioner musiknumre og hundredvis af lydbøger mulige at downloade og streame helt gratis. Både til din pc og Mac og fra oktober til iPhone og Android-telefoner.

Statsbiblioteket står bag den nye tjeneste, der gør ulovlige downloads hos Pirate Bay, luskede løsninger hos Spotify, dyre downloads på iTunes og tele-betingede downloads hos Play og Wimp overflødige.

- Vi arbejder med parametrene bedst og billigst. Vækst og volumen. Vi samler musik, lydbøger og anmeldelser på en side. PÅ den måde samler vi pibe og pibetobak, siger områdedirektør på Statsbiblioteket Flemming Munch til DR Kultur. 

Ren gavebod
I modsætning til kommercielle spillere på markedet som Play og Wimp har bibliotekernes nye musiktjeneste ingen penge at reklamere for.

Men det er heller ikke nødvendigt, mener leder af Music Management på Det Jydske Musikkonservatorium, Jesper Mardahl.

- De behøver ikke markedsføring, de kunne bare skrive "gavebod - vi giver det hele væk gratis", siger Jesper Mardahl til DR Kultur.

Han mener, at den nye tjeneste bryder de begrænsninger, bibliotekerne hidtil har haft.

- Hidtil har musik også været gratis på bibliotekerne, men i en begrænset periode. Nu vil musik være til rådighed for alle hele tiden. Endda fuldstændig gratis. Det er næsten for godt til at være sandt, fortæller Jesper Mardahl.

Båltaler, skåltaler og Stauning
Det er allerede muligt at downlåne godt fire millioner numre fra bibliotekets musiktjeneste netmusik.dk. Men med den nye tjeneste digi-bib.dk får alle mulighed for at streame musikken på alle slags computere.

Samtidig samler bibliotekerne også alle landets lydbøger på siden, som man så kan downlåne efter behov. Desuden stiller bibliotekerne såkaldt dansk kulturarv til rådighed på siden, som kan ses og lyttes til, som man lyster.

- Der er både skåltaler og båltaler med eksempelvis Stauning og gamle reklamefilm, fortæller Flemming Munch fra Statsbiblioteket.

Ifpi hilser velkommen
Den nye tjeneste er gratis for alle, og det er op til de kommunale biblioteker, om de vil give borgerne mulighed for at kunne lytte til næsten alt musik. I dag er samtlige kommuner med i den nuværende ordning, netmusik.dk, og Flemming Munch forventer, at senest i første halvår af 2011 tilbyder samtlige 98 kommuner streaming af musik til danskerne.

Hos pladeselskabernes brancheorganisation, Ifpi, hilser man den nye, lovlige tjeneste velkommen, selv om kommunikationschef Lasse Lindholm understreger, at han selvfølgelig ikke kender den i detaljer.

- Vi lever i 2010, og vi skal være, hvor forbrugerne er. Og de er på nettet, og nogle af dem er biblioteksbrugere, siger han til DR Kultur.

Frygter ikke konkurrencen
Derfor frygter han heller ikke, at bibliotekets nye tjeneste vil gøre lignende tjenester overflødige, selv om man som forbruger ikke pålægges nogen bånd.

- Jeg tror på, at der er forskellige slags forbrugere til de forskellige tjenester. Derfor frygter jeg ikke, at bibliotekets tjeneste vil overtage markedet, forklarer Ifpis kommunikationschef Lasse Lindholm.

Foreløbig kører bibliotekernes nye tjeneste med et budget på 15 millioner kroner i 2010, og det dobles op i 2011, men det hele afhænger af, hvordan brugerne tager imod den nye streamingtjeneste.

- Vi er klar til at justere budgettet. Og det er jo ikke nye omkostninger. Vi skal bare skifte fra at bruge penge på det fysiske format (cd'er, red.) til det digitale, forklarer områdedirektør Flemming Munch over for DR Kultur.

Send eller anbefal link

GRATIS MUSIK. Besøg bibliotekernes nye musiktjeneste her. 1. juli 2010 er det muligt også at streame mere end 4,5 millioner numre. Desuden kan samtlige danske, skønlitterære lydbøger hentes helt gratis.

WWW.DIGI-BIB.DK

Digi-bib.dk er bibliotekernes nye, gratis musiktjeneste, hvor man kan streame mere end 4,5 millioner musiknumre og downlåne samtlige danske lydbøger. Desuden vil der være adgang til dansk kulturarv i form af bl.a. gamle taler og reklamefilm.

Bag tjenesten står Statsbiblioteket i Århus i samarbejde med Odense, Herning og Gentofte Biblioteker.

Budgettet for 2010 er på 15 millioner kroner, og digi-bib.dk forventer omkring 15 millioner streams det første halve år. Men ambitionen er meget højere.

Tjenesten lanceres 1. juli 2010.

Det er op til landets kommuner, om de vil lade deres biblioteker tilbyde borgerne den nye service. Man logger ind på tjenesten ved at bruge sin adgang til biblioteket.

 
 

Rytmisk musik vinder stort på musikhandlingsplanen

9. feb. 2012 15:42Kultur

Dansk musik får 135,5 millioner offentlige støttekroner over de næste fire år. Langt over halvdelen af millionerne går til den rytmiske del.

 

Anmelder: Stumfilm ryder Oscar-bordet

9. feb. 2012 14:05Kultur

Den Oscarnominerede stumfilm "The Artist" slår også benene væk under de danske anmeldere.

 

Trapholt udstiller kontroversielle billeder

9. feb. 2012 11:29Kultur

Selvom fotografier bare viser verden omkring os, kan de nogle gange være så kontroversielle, at de også påvirker os og vores samfund.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.