I Nepal spiller de også punk

Punk fra Nepal, hiphop fra Ramallah, og electronica fra Cairo.

Den nye kunst- og kulturfestival My World Images har ikke verdensmusik på programmet. De kalder det musik fra den tredje verden. Og der spiller de også punk.

Festivalen vil have publikum til at give slip på forudfattede meninger og indse, at det i høj grad er medierne, der bruger lidelseshistorierne til at promovere musikken. En tendens der vidner om, at den vestlige verden tilsyneladende har brug for at høre om kunstneres smerte for at fatte interesse for musikken.

- Det handler meget om at komme væk fra den her forestilling om, at når vi hører musik fra Afrika eksempelvis, så skal vi have nøgne mennesker, og folk der danser. Og vi skal have congas, siger Thomas Burø, der er Musikkoordinator ved My World Images.

Det skal handle om musikken
Et eksempel på et band der ligger under for mediernes fokus på lidelseshistorier er bandet Staff Benda Belili, der også spillede på dette års Roskilde Festival.

Gruppen, der er fra Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo, består af fem handikappede og tre raske, som de selv kalder det.

I sidste uge besøgte bandet så Århus. I følge dem selv spiller de jazz, rumba og reggae og har fundet deres eget udtryk, rumba blues. De vil gerne selv fokusere på kvaliteten af musikken i stedet for at skulle forklare for deres personlige baggrund.

Talsmanden for Staff Benda Bilili er da også bevidst om at profilering af musik er vigtig, hvad enten det er Lady Gaga eller et band fra et afrikansk land. Men fokus på lidelsen i musik fra den tredje verden bliver nødt til at stoppe, mener han.

Det skal dreje sig om kvaliteten af musikken og ikke nødvendigvis om, hvem der spiller den, mener Thomas Burø.

- Vi kan bedst lide rockmusikere, som tager rigtig mange stoffer, for så er det hele lidt mere true. Der er et eller andet i det der, som jeg synes er interessant, fordi det på en eller anden måde handler om det der med, at musikken ikke får lov til at stå alene, at kunsten ikke får lov til at stå alene, fordi den hele tiden skal biografiseres, hele tiden sættes ind i den her kontekst, i den her smerte, siger han til DR Kultur.

Verdensmusik er et skældsord
Initiativtagerne bag My World Images vil fordommene om musikernes lidelseshistorier til livs. Bare fordi en musiker kommer fra Nepal, Kenya eller Uganda er det ikke ensbetydende med, at de lider.

I weekenden præsenterer My World Images derfor en festival med musik, film og billedkunst. Selvfølgelig med fokus på selve kunsten.

- Det handler meget om at mange mennesker har en meget fastlåst forestilling om at musik lyder på en bestemt måde fra nogle bestemte steder, siger Thomas Burø.