København godkender ny moske på Amager

Engang lå her et autoværksted. Så tog hundelufterne over og brugte pladsen som toilet. Men nu skal den tomme grund på Islandsbrygge beklædes med ni "bjerge", når den nye moske skal bygges.

Et overvældende flertal på 45 stemmer mod tre i Københavns borgerrepræsentation har nemlig godkendt processen mod en ny lokalplan og tegninger af et nyt byggeri på Amager, der indeholder en moske.

- Vi har religionsfrihed i Danmark og der skal være plads både til kirker for de kristne og til moskeer. Det hører en moderne metropol til. Islam er den næststørste trosretning i København med over 50.000, så selvfølgelig skal de have deres moske, siger SFs teknik og miljøborgmester, Bo Asmus Keldgaard, til DR Kultur.

Tegnes efter nordisk forbillede
Moskeen skal opføres ved Njalsgade på Amager i forbindelse med et større erhvervs- og boligbyggeri på grunden, der har tilnavnet "Batteriet". Hele byggeriet er tegnet af tegnestuen BIG, der står bag det prisbelønnede VM-Bjerget og den danske pavillon ved Verdensudstillingen i Shanghai.

BIG har arbejdet på projektet i fem år, fortæller projektleder Ole Schrøder, der glæder sig over, at de kommunale politikere langt om længe har godkendt planen. Moskeen vil ikke ligne en klassisk moske, da BIG har tegnet den ind i den nordiske designtradition.

- Moskeen som kulturelt byggeri skal opfattes på lige fod med andre bygninger. Men det er klart, at den skal kunne bruges som moske, siger Ole Schrøder til DR Kultur.

Netop den anderledes arkitektur glæder Bo Asmus Kjeldgaard. Moskeen bygges ind i et byggeri med ungdomsboliger og store fællesarealer, så den på den måde åbner sig for omverdenen, mener Københavns teknik og miljøborgmester.

Måske derfor har politikerne endelig sagt ja til en moske på grunden på Amager, hvor de allerede i 1992 gav det første grønne lys til, at muslimerne kunne få deres eget bedehus i København. Men 18 år efter sker der nu noget.

Har diskussionen handlet for meget om religion i stedet for at handle om arkitektur?

- Jeg synes at nogen hænger sig for meget fast i det, det gør Dansk Folkeparti jo. Det er meget vigtigt, at vi har et projekt, og vi er mange, der har diskuteret netop arkitekturen i projektet, siger Bo Asmus Kjeldgaard:

- Hvis du ser ud over Europa så er der forskellige typer moskeer, der er de mange fundamentalistiske moskeer, som lukker sig om sig selv og er fuldstændig mørke og lukkede og ikke har en åbenhed overfor omverdenen. Og så er der de mere åbne moskeer, som fungerer som sociale samlingssteder og som åbner sig mod omverdenen.

Og sådan ser borgmesteren på det nye moskebyggeri. BIG har hele foråret haft samtaler med Det Muslimske Fællesråd, der skal finansiere byggeriet på 5500 kvadratmeter, og ifølge Ole Schrøder, er de glade for moskeen, og pengene til byggeriet ser også ud til at være til stede.

I høring til oktober
Inden byggeriet kan gå i gang skal Batteriet, som de ni "bjerge" kaldes samlet, til en offentlig høring 28. oktober. Her kan borgere og andre interessenter komme med indsigelser, før politikerne endeligt skal vedtage byggeriet i begyndelsen af februar næste år.

- Vi har selvfølgelig har drøftelser med naboerne, og de fleste er meget positive. Og så er det rart, at flertallet i Borgerrepræsentationen er så markant, siger BIGs projektleder Ole Schrøder til DR Kultur.