preload loader
Biograf

Landets største kommercielle biografer vil klage til EU over, at nogle mindre biografer modtager kommunale penge.

 

Skrevet af: 

 

Biografer klager til EU over danske kommuner

02. sep. 2010 15.07 Kultur

Goliat går nu til kamp mod David.

Foreningen af større provinsbiografer, Cinemaxx og Nordisk Film Biografer undersøger nu muligheden for at klage til EU over, at små, mindre biografer i provinsen modtager kommunale penge. Det skævvrider nemlig markedet, mener de tre giganter.

- Den kommunale støtte er løbet løbsk, og den truer biografmarkedet. Det her er ikke en kamp mod de små biografer, men mod den danske lovgivning, siger direktør for Nordisk Film Biografer, John Tønnes, til DR Kultur.

Er det her ikke Goliats kamp mod David?

- Selvfølgelig kan det udlægges sådan. Men det handler om, at biograferne forsøger at drive en forretning med masser af ansatte på lige vilkår. Og her skævvrider lovgivningen konkurrencen.

Kunst- og Udkantsdanmarksbiografer
Selv om Nordisk Films Biografer alene sælger mere end halvdelen af alle biografbilletter i Danmark, føler de tre aktører sig til sammen truet på eksistenesen af de små biografer, der modtager penge fra deres hjemkommune.

Den danske lovgivning er skruet sådan sammen, at biografer må modtage kommunal støtte ud fra to hensyn. For det første hvis biografen er en såkaldt kunst-biograf, som eksempelvis Øst For Paradis i Åshus og Vester Vov Vov i København. Den slags er der omkring 10 af i landet.

Den anden mulighed for at modtage støtte er, hvis biografen ligger i Udkantsdanmark, hvor det ikke er muligt at drive en biograf på kommercielle vilkår, fordi der simpelthen ikke er publikum nok. Dem er der omkring 20 af. Og John Tønnes understreger, at han intet har imod dstøtte til den slags biografer.

- Det drejer sig om to ting. Det goegrafiske og det indholdsmæssige. Men hvis en biograf viser de samme film som alle andre biografer, og ligger tæt på en anden, så er det ikke i orden, at den modtager støtte, mener John Tønnes:

- Det er enhver købmands mareridt. Man vågner en morgen og opdager, at nabokøbmanden har fået nøjagtig de samme vare på hylderne og pludselig er delvist finansieret af kommunen.

Til EU inden for to uger
Foreningen af større provinsbiografer, Cinemaxx og Nordisk Film Biografer undersøger nu nærmere, hvilke biografer der modtager kommunal støtte, og så er de inden for de næste par uger klar til at klage til EU-domstolen.

- Det er overvejende sandsynligt, at vi beslutter at klage til EU. Men først når vi har vurderet undersøgelsen, træffer vi den endelige beslutning, siger adm. direktør for Cinemaxx, Kim Brochdorf.

Send eller anbefal link

 

DRs musikekspert: Popmusikkens største stemme er død

12. feb. 2012 11:09Kultur

Popstjernen Whitney Houston døde i nat dansk tid i en alder af 48 år. Dermed mistede verden den absolut største kvindelige popstemme nogensinde, mener Henrik Milling.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

10. feb. 2012 16:21Kultur

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk

12. feb. 2012 09:30Kultur

Års kamp mod at forbyde tegneserien 'Tintin i Congo' er slut. En belgisk domstol har afvist, at værket diskriminerer sorte.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.