preload loader
DR2 Tema: Kussen

Når Kussomaten i dag står til afbenyttelse i Goethe-instituttet er det dels i håbet om, at fotoene af kusserne kan være med til at ændre på det stereotypificerede pornobillede af kvindens kønsorgan

Foto: fra bånd

 

Skrevet af: 

 

Kvinde kend din kusse

08. mar. 2011 14.30 Kultur Opdat.: 08. mar. 2011 14.42

I anledningen af kvindernes internationale kampdag er der i dag sat fokus på kvindens køn. Fremvisningen af kvindekønnet er nemlig i alt for høj grad lagt i hænderne på pornoindustrien.

Kussomaten er en slags fotoboks, hvor kvinder i al anonymitet kan få taget et billede af deres understel. Fotoene bliver så efterfølgende lagt ind på en hjemmeside, hvor kvinder og mænd kan studere kvindelige kønsorganer i alle afskygninger.

- Jeg tror, der er et behov for et sted, hvor man kan se nogle reelle og ucensurerede og ikke-photoshoppede billeder af mangfoldigheden. Der er jo masser af køn og nøgenhed og alt muligt derude, som man kan få klasket lige i synet, hvad enten man vil det eller ikke vil det, siger Birgitte Rode Diness, som er en af initiativtagerne til Kussomaten.

En gennemsnitskusse
Birgitte Rode Diness har igennem mange år været med til at oplyse om kvindekroppen. Hun er nemlig en af forfatterne bag den famøse bog Kvinde kend din krop, der er at finde på utallige boghylder rundt omkring i de danske hjem.

Birgitte Rode Diness mener, at der var behov for et sted, hvor man kan få svar på de spørgsmål, som mange kvinder sidder med angående kvindekønnet og dets udseende.

Og netop en hjemmeside syntes at kunne være svaret. En side, hvor man helt legalt og privat kan sidde og kigge på, hvor forskellige vi egentlig er - dernede.

- Der er jo et ideal i øjeblikket, som er hårløst og Lolita-agtigt og hen imod den barnlige tissekone. De billeder, som pornoindustrien giver os mulighed for at kigge med på, er tættere på dét ideal, end på gennemsnitskussen derude. Så jeg tror, at der helt reelt er nogle forkerte forestillinger om, hvad der for eksempel er normalt omkring kønslæbernes størrelse, mener Birgitte Rode Diness.

Stereotypificeret pornobillede
Der er ifølge Birgitte Rode Diness en uoverensstemmelse ved, at vi på den ene side får nøgenhed kastet i hovedet hver dag, og på den anden side lader til at være blevet meget private og tilbageholdne.

Mange kvinder afholder sig for eksempel fra at amme i det offentlige rum, og undgår at tage sit underliv i nærmere øjesyn i et spejl, fordi det er gammeldags.

Når Kussomaten i dag står til afbenyttelse i Goethe-instituttet er det dels i håbet om, at fotoene af kusserne kan være med til at ændre på det stereotypificerede pornobillede af kvindens kønsorgan, ligesom det er med et ønske om oplysning for kvinderne selv.

- Det er vores håb, at rigtigt mange kvinder kan blive hjulpet til at have det bedre med, hvordan de ser ud.  Vi håber, at de kan få et lidt bredere indblik i, hvordan man også kan se ud - og at det er helt normalt, fortæller Birgitte Rode Diness.

Efter premieren på Goethe-instituttet fortsætter Kussomaten sin rejse rundt og besøger cafeer, biblioteker og festivaler.

Læs mere om besøg af Kussomaten her

Send eller anbefal link

 
 

Gratis e-bøger har sin pris

22. feb. 2012 14:41Kultur

Der er rigtig mange mennesker der ikke vil betale for en e-bog, som man kan downlåne gratis, og netop derfor er e-bøger på bibliotekerne blevet en kæmpe succes.

 

Fuglesang når nye højder

22. feb. 2012 13:51Kultur

Livet i byerne får fugle til at nå de høje toner. Og ny forskning viser, at det er vores arkitektur, der påvirker fuglenes sang.

 

Britpop indtager Skanderborgs bøgeskov

22. feb. 2012 13:45Kultur

Blur bliver det absolutte topnavn på Danmarks Smukkeste Festival, hvortil bandet kommer lige fra OL i London.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 

TV- og radio

 
sofie exner koch

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.