preload loader
Bogstaver, quiz, leg, ord

Døgenigt, kålhøgen, sporenstregs og flottenhejmer er nogle af de gamle ord, der er ved at forsvinde fra det danske sprog. 43 ord er direkte truet.

Foto: mwookie © Stock.xchng

 

Skrevet af: 

 

Snart farvel til dorsk og vindbøjtel

23. jun. 2011 16.01 Kultur Opdat.: 23. jun. 2011 17.04

Sproget udvikler sig hele tiden - nye ord kommer til, mens andre forsvinder. Derfor både ser og lyder det danske sprog allerede temmelig meget anderledes end for bare 50 år siden.

Og det får katastrofale konsekvenser for visse ord. "Dorsk", "vindbøjtel" og "kalas" er nogle af de ord, man kan finde på Dansk Sprognævns liste over truede danske ord.

- Hvis der er noget vi ved om sprog, så er det, at det udvikler sig med en nærmest naturlovs nødvendighed. Det kan vi se på sproghistorien. Dansk i dag ser anderledes ud og lyder anderledes, end det gjorde for 50, 100 eller 500 år siden, så der er ikke noget, der tyder på, at det pludselig vil gå i stå, siger Jørgen Nørby Jensen til DR Kultur.

Folket bestemmer dødsdommen
Det er op til sprognævnet at registrere hvilke ord, der ikke længere optræder i danskernes sprogbrug. Men det er ikke nævnet, der bestemmer hvilke ord, der skal stryges af listen. Det er op til danskerne selv.

- Sprognævnet kan ikke afsige dødsdom over ordene, det kan kun sprogbrugerne. Hvis de holder op med at bruge den, så forsvinder de, fortæller Jørgen Nørby Jensen.

Hvis en dyreart er i overhængende fare for at uddø, vil man ofte gøre en indsats for, at netop det ikke skal ske. Det gjorde man for eksempel for nogle år siden, hvor man i de kinesiske skove ville overvåge den truede kæmpe-panda ved hjælp af satellitudstyr.

Brug dem og de overlever
Jørgen Nørby Jensen mener nu ikke, at man nødvendigvis behøver at gå lige så drastisk til værks for at bibeholde de truede ord.

- Hvis man vil bibeholde de truede ord, så skal man bruge dem. Man skal bruge dem i alle de sammenhænge, man kan komme til, og så skal man også få andre til at gøre det. Så vil de jo blive der, siger Jørgen Nørby Jensen.

I Dansk Sprognævn er man ved at planlægge næste udgave af Retskrivningsordbogen, som skal udkomme i 2012. Det er i den sammenhæng, at nævnet har været i gang med at strege gamle ubrugte ord ud. Men ligesom nogle ord har optrådt for sidste gang i ordbogen, er nogle andre først på vej ind.

Podcasting på vej ind
Nogle af de nye ord knytter sig den teknologiske udvikling.

- Vi har efterhånden i nogle år kunnet "google", hvis vi ville søge noget på internettet. Udsagnsordet "at google" kommer med i den kommende retskrivningsordbog. "Sms" nåede ikke at komme med i retskrivningsordbogen fra 2001 - selvom det egentlig fandtes på det tidspunkt. Man regnede med, at det nok bare var en modedille. Det var det så ikke. Det skal med nu, ligesom "mms", siger Jørgen Nørby Jensen.

Også et ord som "podcasting", der efterhånden er blevet en del af en stor del af danskernes ordforråd, kommer med i den nye ordbog, ligesom "skole-hjem-samtale".

Send eller anbefal link

 
 

EU-politikerne fordømmer Grand Prix-værtsland

25. maj 2012 12:05Udland

Styret i Aserbajdsjan har gevaldige problemer med at respektere borgernes frihedsrettigheder, og det reagerer Europa-Parlamentet nu skarpt på.

 

Bookmakere: Jagten er næststørste favorit

25. maj 2012 16:41Kultur

Thomas Vinterbergs "Jagten" har store chancer for at vinde de gyldne palmer i Cannes, hvis man skal tro bookmakerne. Hanekes "Amour" er dog favorit.

 

Hvor er årets Nazi-Trier?

25. maj 2012 11:50Kultur

DAGBOG FRA CANNES: Årest Cannes-festivalen er så småt ved at klinge ud. Og Filmlands Per Juul Carlsen har savnet noget i år, den gode skandale.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 

TV- og radio

 
spot

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.