preload loader
Jesper Binzer, Birthe Kjær og Mattias Kolstrup

Vi har spurgt blandt andre Jesper Binzer fra D.A.D., Birthe Kjær og Mattias Kolstrup fra Dúné om deres danske yndlingssang.

© DR

 

Skrevet af: 

 

Kendte: Her er den bedste danske sang

27. okt. 2011 08.30 Kultur Opdat.: 27. okt. 2011 09.06

Torsdag er Spil Dansk Dag og det betyder, at de danske sange er i fokus.

Det gælder også her på dr.dk/kultur, hvor vi har spurgt en række kendte sangere om deres danske yndlingssang.

Dario Campeotto, sanger
H. C. Andersens "I Danmark er jeg født" (1850) Musik af Sebastian (1995) - oprindelig melodi af Henrik Rung.  

- Teksten er meget smuk, og Sebastians melodi er jo, så man helt svømmer hen. Og så rører den også mit oprindelsesland Italien i og med, at H.C. Andersen skrev den lige efter, at han kom hjem fra sin sidste rejse til Italien. Han så bøgen springe ud og så skrev han den. Sangen rammer mig lige i hjertet.

Jesper Binzer, musiker og forsanger i DAD
"Langebro" med Gasolin' (1971), tekst af Larsen/Jönsson/Beckerlee. Musik: traditionel

- En af de allerbedste sange er "Langebro" med Gasolin'. Den er helt oppe ved siden af "The Girl From Ipanema" fra Getz/Gilberto og Marvin Gaye's "I Heard it through the Grapewine". De er nogle af verdens bedste sange og "Langebro" er én af dem. Jeg elsker linjen "Hey, du har stjålet mit liv!". De færreste ved i øvrigt nok, at Gasserne faktisk ikke selv har skrevet melodien.

Birthe Kjær, sanger
"Holder øje med dig", tekst og musik af Elisabeth G. Nielsen (1989)

- En sang, jeg smelter helt ved, det er Søs Fengers "Holder øje med dig". Musikken er så utrolig smuk allerede fra allerførste tone, og så kommer der jo en lige så smuk tekst. Det er egentlig unødvendigt, når Søs Fenger nu synger den så flot, men jeg har også selv indspillet den - bare for at få lov til at synge den.

Mattias Kolstrup, forsanger i Dúné
"Jeg er Træt og Går Til Ro", Tekst af Louise Hensel (1816) og melodi Jørgen Malling (1869)

- Dette er ganske enkelt min yndlingssang, fordi min mor i alle mine barndomsår sang første vers af sangen hver aften, når jeg skulle sove, ligesom hendes mor gjorde før, hun skulle sove og min oldemor gjorde før det. Det er en tradition, jeg vil fører videre til mine børn engang.

Alberte Winding, sanger
"Kelly" af When Saints Go Machine (2011)

- Jeg er vild med bandet When Saints Go Machine og deres hit "Kelly". Hele pladen har jeg faktisk lyttet rigtig meget til. Elektronisk musik er kommet for at blive og jeg tror, at sangen kunne gå hen og blive en klassiker og et billede på den tid, vi lever i nu. Og så var det netop den sang, der fik mig til at købe en dansk plade i sommer. Jeg har virkelig stor respekt for mange af de unge bands, der er fremme nu.

Hvad er din danske yndlingssang? Fortæl os det her og se, hvad andre har af favoritter.

Send eller anbefal link

Spil Dansk Dagen

Torsdag den 27. oktober 2011 fejres Spil Dansk Dagen for 11. gang, hvor KODA sammen med DR og en lang række organisationer spiller og hylder dansk musik.

Det foregår over hele landet, og man kan høre dansk produceret musik både på DR's kanaler og en lang række radio-stationer.

 

 
 

EU-politikerne fordømmer Grand Prix-værtsland

25. maj 2012 12:05Udland

Styret i Aserbajdsjan har gevaldige problemer med at respektere borgernes frihedsrettigheder, og det reagerer Europa-Parlamentet nu skarpt på.

 

Bookmakere: Jagten er næststørste favorit

25. maj 2012 16:41Kultur

Thomas Vinterbergs "Jagten" har store chancer for at vinde de gyldne palmer i Cannes, hvis man skal tro bookmakerne. Hanekes "Amour" er dog favorit.

 

Hvor er årets Nazi-Trier?

25. maj 2012 11:50Kultur

DAGBOG FRA CANNES: Årest Cannes-festivalen er så småt ved at klinge ud. Og Filmlands Per Juul Carlsen har savnet noget i år, den gode skandale.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 

TV- og radio

 
spot

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.