Coldplay giver koncert i Parken
09. dec. 2011 12.39 KulturMens Herning og Horsens i 2011 har brilleret med det ene store navn efter det andet i koncertkalenderen, så var det et lidt mere stille år for København og Parken.
Men i 2012 bliver Parken med garanti fyldt til bristepunktet, når det britiske alternative rockband Coldplay kommer og spiller.
Kan blive sidste gang
Det er bandet selv, der annoncerer koncerten på deres hjemmeside, hvor de skriver, at de besøger det danske nationalstadion den 28. august.
Dermed kan det blive sidste omgang, hvor fans kan opleve Coldplay. Forsanger Chris Martin har nemlig udtalt, at han ikke er sikker på, om bandet har en fremtid foran sig, så måske er dette bandets sidste turné.
Billetsalg starter mandag
Coldplay udgav i efteråret albummet Mylo Xyloto, og det er ifølge Chris Martin sandsynligt, at det bliver bandets sidste.
- Jeg kan bare ikke forestille mig, hvordan vi skulle kunne lave et album mere, for vi har kastet alt, vi havde, i det her. Når det er færdigt, så ville vi ikke kunne have puttet mere arbejde i det, og jeg tror, vi har gjort, hvad vi har kunne, har han udtalt.
Billetterne bliver allerede solgt i forsalg fra på mandag.
Coldplay spiller også i Stockholm den 30. august.