Etisk korrekt modebranche kan være en fuser

Den danske modebranches forsøg på at lave etiske regelsæt af frivillighedens vej kan være problematisk, mener flere interesseorganisationer.

Da den danske modebranche for en uge siden annoncerede, at den nu tog endnu et skridt hen i mod det første verdensomspændende etiske regelsæt for branchen, havde Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) svært ved at få armene ned.

De nye etiske retningslinjer, der skal udarbejdes i samarbejde med FN, skal sætte endnu mere fokus på blandt andet arbejdsforhold i modebranchen, dyrevelfærd i produktionen og modellernes Body Mass Index (BMI).

- Det er glædeligt, at branchen samles om en så vigtig dagsorden, hvor bæredygtighed og etik diskuteres, lød det fra Ole Sohn oven på udmeldingen.

Ringe kontrolmuligheder

De nye etiske regelsæt skal efter planen præsenteres på Copenhagen Fashion Summit i maj 2012, men reglerne kan sagtens vise sig ikke at være det papir værd, som det er skrevet på, mener Greenpeace og dyrevelfærdsorganisationen WSPA.

Problemet er nemlig, at det er op til modevirksomhederne selv, om de ønsker at skrive under på det nye etiske charter. Og selvom de gør, er det stort set umuligt at finde ud af om de i virkeligheden overholder reglerne.

- Jeg synes ikke, der er en voldsom høj succesrate for den slags tiltag. Seneste eksempel er i landbruget, hvor landmændene frivilligt kunne vælge, om de ville reducere brugen af sprøjtegifte. Den ville de ikke, mener Erik Albertsen, der er kampagnemedarbejder hos Greenpeace.

Uoverskuelig teksttilbranche

Han mener, at især mindre modevirksomheder vil undlade at forpligte sig på de etiske retningslinjer, fordi det vil være for dyrt at omstille produktionen.

Samtidig påpeger han, at det er enormt vanskeligt at kontrollere arbejdsforholdene hos tekstilbranchen.

- Den danske virksomhed Bestseller siger selv, at de har 25.000 underleverandører, og det er jo umuligt at overvåge for virksomhederne selv. Derfor tror jeg ikke på frivillighedens vej, siger Erik Albertsen.

Frivillighed er et potentielt problem

Hos dyrevelfærdsorganisationen WSPA er man som udgangspunkt glad for de nye retningslinjer, men påpeger, at frivilligheden også udgør et potentielt problem.

- Det er klart, at når retningslinjerne er frivillige, og kontrolorganet har begrænsede muligheder, så er der en risiko for, at virksomhederne springer over, hvor gærdet er lavest, siger Janne Bruvoll, der er pressemedarbejder hos WSPA i Danmark.

Både WSPA og Greenpeace mener, at modebranchen burde rådgive sig mere med græsrodsorganisationer som deres, for på den måde at sikre ordentlige produktionsforhold. Og det er et forslag man er åben over for, fortæller Jonas Eder-Hansen, der er udviklingsdirektør hos Danish Fashion Institute, som er den danske modebranches interesseorganisation.

Kan få frataget certifikatet

Han erkender, at hverken de eller samarbejdspartneren FN har de store sanktionsmuligheder over for virksomheder, der ikke overholder reglerne.

- Hvis det bliver opdaget, at virksomhederne ikke overholder reglerne, kan de selvfølgelig få frataget deres certifikat. Men det er klart, at hverken vi eller FN har de store muligheder for at kontrollere om reglerne bliver overholdt, siger Jonas Eder-Hansen.

Modebranchen: Dette er kun første skridt

Han understreger, at den frivillige afrapportering forhåbentlig blot er første skridt på vejen til egentlige kontrolorganer.

- Det er klart, vi skal sikre, at virksomhederne ikke bare skriver under og bruger certificeringen som en reklame. Forhåbentlig vil de firmaer, som underskriver de nye etiske retningslinjer, med tiden gå med til at blive monitoreret, så vi kan sikre, at reglerne bliver overholdt, siger Jonas Eder-Hansen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Kultur med dig

    Få dagligt nyt fra DR Kultur.

    Vis alle nyhedsbreve