preload loader
pels

Det er ikke meget pels, Magasin har solgt de seneste år, men fremover er det i hvert fald helt slut med ægte pels hos stormagasinet.

© Stock.xchng

 

Skrevet af: 

 

Magasin stopper alt salg af pels

01. feb. 2012 12.38 Kultur Opdat.: 01. feb. 2012 12.48

I gamle dage kunne man finde en hel pelsafdeling i stormagasinet Magasin. Sådan er det ikke mere - og sådan bliver det aldrig igen.

For selvom Magasin har gået ret stille med dørene, så har stormagasinet indført en ny politik. Udfasningen af pelssalg er allerede i gang, men fra april 2012 vil Magasin ikke længere sælge nogen form for ægte pels i deres butikker. Det blev besluttet i slutningen af sidste år.

Dermed går Magasin en helt anden vej end den aktuelle modeuge Copenhagen Fashion Week, der har pelsfirmaet Kopenhagen Fur som hovedsponsor. Modeugen åbner onsdag med et stort pelsshow på Københavns Rådhus.

Dyreaktivister: Det er flot
Hos Anima, der er foreningen for alle dyrs rettigheder, jubler man over Magasins beslutning.

- Det er flot, at Magasin tager ansvar og stopper al salg af pels. Men det er meget det billede, vi ser overalt efterhånden. Listen med virksomheder, der er imod salg af pels, er vokset de seneste ti år, siger kampagnekoordinator Thorbjørn Schiønning til DR Kultur.

Han siger, at Anima har haft en dialog med stormagasinet og introduceret Magasin for de forhold, som pels produceres under.

Ikke noget hokus pokus
Men Magasins kommunikationschef Jan Helleskov har andre forklaringer på den nye politik.

- Forklaringen er ganske simpelt, at vi er en del af Debenhams i London, som har haft en pelspolitik i rigtig mange år og ikke har solgt pels i omkring 15 år. Derfor har vi harmoniseret vores pelspolitik. Pels har udgjort en stadigt mindre del af vores omsætning, siger Jan Helleskov.

Klassiske minkpelse og lignende har ikke hængt på bøjlerne i stormagasinet i en del år, men til gengæld har enkelte af deres butikker i Magasin solgt tøj med kaninpels, hvilket sælger ret godt, vurderer han.

Anima: Gør som Oslo
Hos Anima sidder man nu med et ønske om at danskernes modeuge kopierer Oslo Fashion Week, der for få år siden underskrev et charter imod brugen af pels.

- Copenhagen Fashion Week burde følge Oslos fine eksempel og stoppe brug af pels. Men den danske modeuges direktør Eva Kruse har jo arbejdet for Kopenhagen Fur, så jeg kan godt se, hvorfor de har et godt samarbejde, siger Thorbjørn Schiønning.

Magasin støtter - ligesom pelsfirmaet - også selv modeugen.

- Der ligger slet ikke en konfrontation bag vores politik - hverken med modeugen eller Kopenhagen Fur. Vi sponsorerer modeugen på forskellige måder og støtter med det, som vi kan, siger Jan Helleskov fra Magasin.

Send eller anbefal link

 

 

EU-politikerne fordømmer Grand Prix-værtsland

25. maj 2012 12:05Udland

Styret i Aserbajdsjan har gevaldige problemer med at respektere borgernes frihedsrettigheder, og det reagerer Europa-Parlamentet nu skarpt på.

 

Bookmakere: Jagten er næststørste favorit

25. maj 2012 16:41Kultur

Thomas Vinterbergs "Jagten" har store chancer for at vinde de gyldne palmer i Cannes, hvis man skal tro bookmakerne. Hanekes "Amour" er dog favorit.

 

Hvor er årets Nazi-Trier?

25. maj 2012 11:50Kultur

DAGBOG FRA CANNES: Årest Cannes-festivalen er så småt ved at klinge ud. Og Filmlands Per Juul Carlsen har savnet noget i år, den gode skandale.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 

TV- og radio

 
spot

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.