Voldtægt i Bosnien og hovedafhugning i Frankrig

FilmKunstnen med det store K har større og finere traditioner ved filmfestivalerne i Venedig og Cannes. Til gengæld har Berlins filmfestival noget andet, der er mindst ligeså interessant som fin filmkunst, nemlig en insisteren på at belyse alle former for politik. Det præger udbuddet af film på den 62. Berlinale.

Fx. den amerikanske stjerne Angelina Jolies forbavsende debut som instruktør. Der er ikke én eneste stjerneskuespiller, endda ikke én eneste amerikaner at spotte i 'The Land of Blood and Honey', der forsøger at beskrive de menneskelige konsekvenser af krigen i Bosnien i midten af 1990'erne.

Samtlige skuespillere er bosniske eller serbiske, og al dialog foregår på deres lokale sprog.

Her er ingen leflen for det amerikanske publikum, kun et ønske om at være autentisk.

Kærlighed med svære kår
Filmen beretter om serberen Danijel og muslimen Ajla, der møder hinanden på et diskotek og flirter med hinanden, inden en bombe smadrer klubben og signalerer krigens komme. Fire måneder senere er Danijel kaptajn i den hær, der forsøger at erobre Bosnien og i samme bevægelse udfører de mest uhyggelige krigsforbrydelser i Europa siden 2. verdenskrig.

De serbiske soldater henter de smukkeste kvinder i en bosnisk boligblok og fører dem til en lejr, hvor de systematisk voldtages som en del af den etniske udrensning af muslimer.  Blandt kvinderne er Ajla, som Danijel forsøger at beskytte.

En kluntet film
Gennem den temmelig besværlige romance tegner Angelina Jolie et billede af Bosnien, der fuldstændig bliver knust.

Ironisk nok bruger hun ikke meget tid på at beskrive de bosniske muslimer, der også udførte etniske udrensninger, men lægger derimod de serbiske motiver for krigen i munden på  Danijels far, en hærleder, der dermed bliver filmens skarpest definerede og mest forståelige figur.

Det er kun én af flere spøjse valg i en kluntet og kejtet film, der er ekstremt overtydelig i sin beskrivelse af det umulige forhold mellem Danijel og Ajla og som har alt for firkantede replikker undervejs.

Til gengæld lykkes det superstjernen Jolie at give en meget autentisk og klaustrofobisk fornemmelse af at befinde sig midt i en civilisation, hvor alt falder sammen, og hvor man risikerer at få en kugle i nakken hvert øjeblik. Under alle omstændigheder er det på ingen måder sådan en film, amerikanske filmstjerner plejer at debutere med. Al respekt for det.

Fransk revolution
Også åbningsfilmen på den 62. Berlinale havde stærke politiske undertoner. Benoit Jacquots 'Les adieux à la Reine' (' Afskederne med dronningen') fortæller om livet på det enorme kongeslot Versailles i dagene op til den franske revolution.

Fængslet Bastillen stormes, og oprørerne udsender en liste med de 268 adelige, de har tænkt sig at kappe hovedet af, når de får magten.

På Versailles befinder sig en ung tjenestepige, der har til opgave at læse bøger for dronningen, og gennem hendes dagligdag beskriver filmen hvordan panikken bryder ud blandt de adelige - hvilket er ligeså klaustrofobisk som i Angelina Jolies Bosnien.

Det fantastiske Versailles
Bortset fra enkelte figurer, blandt andet Dronning Marie Antoinette, beskrives beboerne på Versailles ikke kun som snobber. Kong Louis XVI omtaler endda den magt, han har arvet, som 'et fængsel'.

I det hele taget er 'Les adieux à la Reine' et spændende og velsignet anderledes billede af ofrene i den franske borgerkrig, vi kalder revolutionen.

Gigantslottet Versailles fungerer fantastisk som ramme om en dagligdag, de seksuelle ladninger pibler ud i alle sprækker af filmen og den fremadstormende skuespiller, Léa Seydoux, fungerer strålende som den unge og uvidende oplæserske i hovedrollen.

Det er endnu uvist, om vi kommer til at se 'The Land of Blood and Honey' og 'Les adieux à la Reine' i de danske biografer.