Jeg bærer verden på mine skuldre
12. feb. 2012 21.12 Kultur
Opdat.: 13. feb. 2012 11.14Jeg bærer verden på mine skuldre. Det er selvfølgelig lidt af en overdrivelse, men efter at have tilbragt 5 dage på den 62. Berlinale føles det sådan.
Jeg har set uskyldige turister blive bortført, mishandlet og i enkelte tilfælde myrdet af muslimske terrorister, jeg har set familier blive revet i stykker af terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001, jeg har set en mand i Dakar gennemleve sit sidste døgn, jeg har set mænd blive massemyrdet og kvinder massevoldtaget i Bosnien, jeg har set italienske straffefanger skue ind i deres sjæle ved at spille Shakespeare og jeg har minsandten set tredje verdenskrig bryde ud. Tro mig, jeg trænger til at se en Far til Fire-film.
Seriøsitet og ansvar
Seriøs filmkunst er, selvsagt, alvorlige sager, ikke mindst på filmfestivalen i Berlin, der gerne påtager sig rollen som verdens samvittighed og ser det som sit ansvar at spejle byens fortumlede historie.
Filmfestivalens hovedprogram flyder altid med politiske film eller film som på den ene eller anden måde behandler tidens emner. Der har endnu ikke vist sig nogen egentlig rød tråd i filmudbuddet i Berlin, men lad os bare slå fast, at der igen i år er betydeligt mere at græde over end at grine af.
Den internationale terrorisme og dens følger spiller igen en hovedrolle, indtil videre i to film.
Komplekse historier
Den ene af dem er filmatiseringen af Jonathan Safran Foers bestseller, "Ekstremt højt og utrolig tæt på", der fortæller om en 12-årig dreng og den far, han mistede i World Trade Center under terrorangrebet i 2001. Filmen er instrueret af englænderen Stephen Daldry, der tidligere har stået bag bl.a. "The Hours" og "The Reader".
Daldry elsker komplekse historier, der bevæger sig på flere niveau og i flere tider på én gang, og som kaster sit publikum i svimlende følelsesmæssige rutsjeture. 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' er ligeså Daldry'sk som titlen antyder.
Voldsomme følelser
Der er kælet for enhver detalje i den meget virtuose film, der desværre også ender med at skrue så heftigt op for følelserne, at filmen snarere ligner en lindring af den store verdens chok ovenpå terrorangrebet end en fortælling om en lille dreng. Det er mere ekstremt højt end det er utrolig tæt på.
Filmen blev vist udenfor konkurrence i Berlin og får i øvrigt dansk premiere den 1. marts.
Ligeglad med konsekvenser
'Captive' af filippinske Brillante Mendoza er en helt anden type film om radikale muslimske terroraktioner. Den er ikke ligeglad med de menneskelige konsekvenser, men det ser næsten sådan ud. Den 'genfortæller' de virkelige hændelser da muslimer fra den sydligste ø i Filippinerne, Mindanao, kidnappede en gruppe turister i 2001, et par måneder før den 11. september, og krævede løsesummer.
Enkelte af turisterne endte med at være fanger på Mindanao i omtrent ét år. Modsat Stephen Daldry hæfter Brillante Mendoza sig ikke særligt ved de menneskelige traumer, der følger med en terroraktion. Han beskriver forløbet kronologisk, uden svinkeærinder, og vægter parterne lige. Flere af terroristerne er nogle afstumpede typer, men det er også fattige, undertrykte mennesker, der kæmper for selvstændighed.
De filippinske myndigheder er uduelige og utilregnelige og turisterne er som mennesker er i almindelighed: Irriterende og egoistiske i flere situationer, sympatiske og rørende i andre. Mest af alt ser Mendoza ud til at være fascineret af de dramatiske begivenheder.
Genial eller talentløs?
Måske har han også ønsket at gøre omverdenen opmærksom på konflikten omkring den muslimske bevægelse MILF (utvivlsomt en anden forkortelse end pornobranchens), der kræver en selvstændig stat på Mindanao.
Ingen af 51-årige Mendozas ni film har fået premiere i Danmark, men han er til gengæld blevet fast inventar på de store europæiske festivaler. Hans ofte voldsomme film er så simple og hjemmestrikkede, og nogen regner ham for at være direkte talentløs, mens andre ser ham som nt ny åbenbaring på filmscenen. Men det er svært at forestille sig at "Captive" bliver det verdensgennembrud, der også sender ham ind i de danske biografer.