preload loader
Rytteriets to præster i kampagnefilm for Folkekirkens Nødhjælp

Rasmus Botoft i hopla og Martin Buch i løb under optagelsen af en kampagnefilm for Folkekirkens Nødhjælp, der sætter fokus på behovet for at melde sig som indsamler 4. marts.

© Folkekirkens Nødhjælp

 

Skrevet af: 

 

Skøre præster afløser Rytteriets snobber

21. feb. 2012 19.00 Kultur

- De fattige er sgu så kedelige.

Sådan plejer det at lyde fra Snobberne Fritz og Poul fra Rytteriet, men nu leverer to nye Rytteriet-karakterer andre toner i en kampagnefilm.

Det er Folkekirkens Nødhjælp, der har spurgt skuespillerne Martin Buch og Rasmus Botoft, om de ville være ambassadører for organisationen - og det ville de gerne.

I den forbindelse har Buch og Botoft skabt de søde - men også ret så useriøse og pjattede - præster Isak og Zakarias til en kampagnefilm for landsindsamlingen søndag den 4. marts.

Du kan se kampagnefilmen her.

Præstegrin uden penge i bøssen
- Vi har rigtig mange præster, der hjælper Folkekirkens Nødhjælp. Det er bare ikke dem alle sammen, der er lige gode til at samle penge ind, lyder det i reklamen, hvor Rytteriet opfordrer folk til at melde sig som indsamlere.

For de lattermilde Isak og Zakarias i præstekjoler og tophuer er ærligt talt ikke spor effektive med raslebøssen, da de hellere vil kaste med snebolde og stemme dørklokker uden at give sig til kende.

Noget andet end Snobberne
Det er ikke første gang, at Rytteriet hjælper en god sag.

For nylig brugte de Snobberne i en kampagnefilm for Stop Spild af Mad og tidligere har de blandt andet optrådt ved Brystgallaens indsamlingsshow som de populære nordsjællændere med hang til dyre vine og unge damer.

Men nu følte de to skuespillere, at Snobberne trængte til at tage en pause fra velgørenhed, siger Rasmus Botoft.

- Vi ville gerne lave noget andet end Snobberne denne gang, så vi fandt på de her to præster. For selvom Folkekirkens Nødhjælp er fri af folkekirken, så deler organisationen jo navn med den, siger han til DR Kultur.

Måske også tv med præsterne
Og uden at love for meget, så fortæller Botoft, at det da godt kan tænkes, at de to legesyge præster vil leve videre i Rytteriets kommende tv-projekt på DR2.

I første omgang gælder det dog Folkekirkens Nødhjælp, som Rytteriet har sagt ja til at lave flere kampagner for - ikke bare i forbindelse med indsamlingen, men også ved andre kommende lejligheder.

Buch og Botoft, der begge selv skal ud og samle ind for Folkekirkens Nødhjælp på Vesterbro i København den 4. marts, filmer anden sæson af deres roste tv-serie til DR2 til efteråret.

Send eller anbefal link

 
 

EU-politikerne fordømmer Grand Prix-værtsland

25. maj 2012 12:05Udland

Styret i Aserbajdsjan har gevaldige problemer med at respektere borgernes frihedsrettigheder, og det reagerer Europa-Parlamentet nu skarpt på.

 

Bookmakere: Jagten er næststørste favorit

25. maj 2012 16:41Kultur

Thomas Vinterbergs "Jagten" har store chancer for at vinde de gyldne palmer i Cannes, hvis man skal tro bookmakerne. Hanekes "Amour" er dog favorit.

 

Hvor er årets Nazi-Trier?

25. maj 2012 11:50Kultur

DAGBOG FRA CANNES: Årest Cannes-festivalen er så småt ved at klinge ud. Og Filmlands Per Juul Carlsen har savnet noget i år, den gode skandale.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 

TV- og radio

 
spot

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.