preload loader
Adele vandt et par Brit Awards, men blev afbrudt i sin tale og gav derfor fingeren til produceren

Adele vandt et par Brit Awards, men blev afbrudt i sin tale og gav derfor fingeren til produceren.

Foto: DYLAN MARTINEZ © Scanpix

 

Lagt på af: 

 

Adele tog priser og gav fingeren

22. feb. 2012 09.42 Kultur Opdat.: 22. feb. 2012 10.12

Det er snart ved at være en selvfølgelighed, at det er den britiske sangerinde Adele, der står øverst på skamlen ved årets prisuddelinger.

Tirsdag gjorde hun det nemlig igen, da hun vandt for bedste britiske sangerinde og bedste album for "21" ved uddelingen af årets Brits - den britiske pendant til den amerikanske Grammy.

Tidligere på måneden gik den uhyre populære sangerinde hjem fra den amerikanske Grammy-uddeling med hele seks priser i favnen.

Stolt af at være brite
- Der er intet, der gør mig mere stolt end at komme hjem med seks grammyer, og så komme til Brits og vinde årets album. Jeg er så stolt af at være brite, sagde Adele, da hun modtog sin anden pris på aftenen.

Sangerinden gjorde sig dog også bemærket på en mere uheldig vis. Da hun blev afskåret fra at færdiggøre sin takketale sendte hun en strakt langemand op mod showets producere.

Boyband vandt over Adeles hit
23-årige Adele gjorde dog ikke rent bord - hun var nemlig også nomineret for bedste britiske single, men måtte se sig slået af boybandet One Direction, der blev dannet i den britiske version af X Factor, og deres sang "What makes you beautiful".

Brit Awards bød også på et gensyn med et af halvfemsernes helt store britiske bands, britpop-bandet Blur, der modtog en såkaldt "lifetime achievement honour".

Hyldede Winehouse og Whitney
Sangerinden Lana Del Rey, der har hittet herhjemme med sangen "Video Games", vandt prisen for bedste internationale gennembrud. Og årets internationale kvindelige solist blev for andet år i træk Barbados-skønheden Rihanna.

Foo Fighters snuppede prisen for bedste internationale gruppe, Coldplay blev udnævnt til bedste britiske gruppe, og Bruno Mars vandt bedste internationale mandlige solist.

Showet tog sig også tid til at mindes to afdøde sangerinder. Superstjernen Whitney Houston, der for nylig blev fundet død på et hotel i Beverly Hills, og britiske Amy Winehouse, der døde i juli bare 27 år gammel.

/Ritzau/Reuters

Send eller anbefal link

 
 

EU-politikerne fordømmer Grand Prix-værtsland

25. maj 2012 12:05Udland

Styret i Aserbajdsjan har gevaldige problemer med at respektere borgernes frihedsrettigheder, og det reagerer Europa-Parlamentet nu skarpt på.

 

Bookmakere: Jagten er næststørste favorit

25. maj 2012 16:41Kultur

Thomas Vinterbergs "Jagten" har store chancer for at vinde de gyldne palmer i Cannes, hvis man skal tro bookmakerne. Hanekes "Amour" er dog favorit.

 

Hvor er årets Nazi-Trier?

25. maj 2012 11:50Kultur

DAGBOG FRA CANNES: Årest Cannes-festivalen er så småt ved at klinge ud. Og Filmlands Per Juul Carlsen har savnet noget i år, den gode skandale.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 

TV- og radio

 
spot

Shhh - det er hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Musik og spas på P3

Skøre quizzer, ny musik og aktuelle gæster i studiet - P3 finder på lidt af hvert. Læs mere og lyt med via P3's hjemmeside.

 

Bliv klogere med P1

Se på verden med de brede briller på! Fordyb dig i emner som kultur og samfund på P1s hjemmeside, der tilbyder en vifte af aktuelle historier, baggrund og inspirerende interviews.

 

Så er der klassisk!

P2 har det nyeste om klassisk musik. Mød kunstnerne, læs om komponisterne, besøg koncertstederne og hør værkerne.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.