Fuglesang når nye højder

Musvitten, der kvidrer mellem blokkene på Nørrebro, har lært sig at synge højere end dens slægtninge i skoven. For byplanlægning og arkitektur har ikke kun betydning for os selv.

Ny forskning peger nemlig på, at højden på bygningerne og størrelsen på byens åbne flader som gader og pladser også har betydning for hvordan fuglene synger i byen.

Arkitekturen påvirker sangen
Forskere har længe vidst at fugle ændrer karakteren af deres sang i byerne, og man har hidtil ment, at det skyldtes trafikstøjen, som fuglene skulle overdøve.

Men nu har den danske professor Torben Dabelsteen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet i samarbejde med to engelske forskere, fundet en anden mulig forklaring. Nemlig at fuglenes nye toner også påvirkes af selve byens arkitektur.

- Det, at lydene skal kunne klare sig i byens omgivelser, der er noget anderledes end ude i skoven, kan være med til at forklare, hvorfor fuglene hæver frekvenserne i deres sang, siger professor Torben Dabelsteen til DR Kultur.

Fungerer på normal vis
Ved at hæve tonelejet kan fuglene nemlig få deres lyde til at række længere i byen. Men de høje toner er ikke noget, der påvirker fuglene negativt,

- Det går ikke ud over fuglenes sang, at de skal hæve frekvensen, og alt tyder på, at fuglene fungerer på normal vis, fortæller professor Torben Dabelsteen til DR Kultur.