De to indfødte New Jersey-rockstjerner Bruce Springsteen og Jon Bon Jovi er rystede over, hvad superstormen Sandy har gjort ved deres hjemstat, der er et af de områder, som blev hårdest ramt.
Derfor stiller de op til en stor tv-transmitteret velgørenhedskoncert, der skal samle penge ind til ofrene for superstormen, på fredag.
Og de to får fornemt følgeskab - også Billy Joel, Sting og Christina Aguilera stiller op.
Millioner til Røde Kors
Velgørenhedsshowet på kabelnet-kanalen NBC kommer til at fungere som et dansk indsamlingsshow, hvor man kan ringe sin kontant-støtte ind.
Pengene vil gå til Røde Kors' hjælpearbejde i de ramte områder.
NBC lavede et tilsvarende show efter orkanen Katrina i 2005 - her blev indsamlet over 280 millioner kroner til Røde Kors.
Mindst 82 mennesker blev dræbt i USA, da Sandy hærgede.