Peter Aalbæk undskylder over for Ekko

Zentropa-direktør Peter Aalbæk erkender, han har gjort filmmagasinet Ekko uret. Han fortsætter dog sin boykot af bladet.

Zentropas direkkør Peter Aalbæk trækker nu en del af sine beskyldninger mod filmmagasinet Ekko tilbage.

Det skriver politiken.dk.

Aalbæk: Jeg er en mand af ære

- Jeg blev for hidsig og kom til at beskylde dem for at have gjort noget, de ikke har gjort. Og modsat min modpart er jeg en mand af ære, der beklager, når jeg har forulempet nogen, siger Peter Aalbæk Jensen til politiken.dk.

Zentropa-direktøren siger, at han har erkendt, at han har gjort filmmagasinet uret, da han beskyldte Ekko for at have rettet i en omstridt artikel fra januar.

Fortsætter sin boykot

Politiken har dokumenteret, at der ikke er ændret i artiklen, og derfor vil Aalbæk Jensen nu give »kompensation for, at jeg havde tabt sutten«.

- Ret skal være ret, selv om man har at gøre med beskidte knægte, siger Peter Aalbæk Jensen til politiken.dk.

Til gengæld fastholder han den del af boykotten, der indebærer, at filmmagasinet Ekko hverken kan få interview eller filmmateriale fra Zentropa.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Kultur med dig

    Få dagligt nyt fra DR Kultur.

    Vis alle nyhedsbreve