Pirate Bay-film færdig efter fire år

En danskstøttet dokumentar om grundlæggerne af det kontroversielle fildelingssite The Pirate Bay er færdig. Snart kan filmen ses gratis på nettet.

Verdens største fildelingssite, The Pirate Bay, og mændene bag det er blevet fulgt nøje er verdens medier de sidste fire år.

Men ingen har fulgt de svenske netpiraters historie tættere end dokumentaristen Simon Klose.

Hans dokumentarfilm "The Pirate Bay - Away from the keyboard" har været fire år undervejs, men er nu endelig blevet færdig.

Og i forbindelse med den snarlige premiere, og helt i hovedkarakterernes ånd, bliver filmen udgivet gratis på internettet. Det skriver svt.se.

The Pirate Bay

The Pirate Bay blev grundlagt i 2003 af svenskerne Gottfrid Svartholm og Fredrik Neij.

The Pirate Bay er en slags søgemaskine, hvor man kan finde og dele filer med andre brugere.

Sitet kaldes også for en BitTorrent-søger. BitTorrent er en teknologi, hvor man kan dele filer med andre internetbrugere.

De såkaldte Torrentfiler, som er tilgængelige på The Pirate Bay, linker for eksempel til musik, tv-serier, computerspil og film.

Dette er ofte materiale, der er beskyttet af reglerne om ophavsret.

17. april 2009 blev fire personer bag The Pirate Bay - Gottfrid Svartholm, Peter Sunde, Fredrik Neij og Carl Lundström - dømt for at tilskynde til brud på ophavsloven ved at åbne The Pirate Bay. De blev hver idømt et års fængsel og en bøde svarende til cirka 20 millioner danske kroner.

I 2010 mildnede landsretten fængselsdommenene til mellem 4 og 10 måneder, men øgede bødestørrelsen.

En af dedømte piraterafsoner nusin dom.

Dommen var for hård

Dokumentaren følger tre af personerne bag sitet Gottfrid Svartholm, Peter Sunde Kolmisoppi og Fredrik Neij.

De svenske netpirater fik stor mediebevågenhed i 2009, da det var første gang i Sveriges historie, at netpirater blev idømt fængsel.

De blev i første omgang idømt et års fængselsstraf for medskyldighed i brud på ophavsretten, samt en bøde på 46 millioner svenske kroner, et beløb, der i dag er steget til 74 millioner, mens fængselsstraffen senere blev nedsat til mellem fire og ti måneder.

Dog mødte ingen af netpiraterne op til afsoning, og mens resten stadig er efterlyst, sidder Gottfrid Svartholm i dag fængslet efter at være blevet arresteret i Cambodja.

Ville ikke frigive filmen før sagen var afsluttet

Og den lange retsproces er årsagen til, at filmen har været så længe undervejs.

- Jeg besluttede fra start af ikke at frigive filmen, indtil dommen var endelig. Derfor tog det noget tid. Der er sket temmelig meget, siden jeg begyndte at filme i 2008, både for internettet og de fyre, der startede Pirate Bay, siger instruktør Simon Klose til svt.se.

Filmen er blevet finansieret af en række europæiske kanaler herunder DR, SVT, NRK, BBC, hollandske VPRO og tyske ARTE. Derudover har projektet modtaget penge fra internetbrugere, som har støttet filmtilblivelsen gennem en fundraising-kampagne.

Se klip fra filmen HER.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Kultur med dig

    Få dagligt nyt fra DR Kultur.

    Vis alle nyhedsbreve