De fleste af os ved, hvad en dansk film er.
Det er sådan en, hvor folk taler dansk på en meget dansk måde, mens de går rundt et sted i Danmark og opfører sig pæredansk.
Læs også DR til Berlinale: Den røde løber har set rødere ud
Beklager, men den slags bliver der færre og færre af. Det er et langsomt hensygnende fænomen.
Kunstfilm er ikke længere pæredanske
Lyder det som noget værre vrøvl i en tid, hvor pæredanske og pæreformede film som 'Mine søsters børn i Afrika' og 'Alle for to' hiver folk i biograferne i rene folkevandringer? Absolut.Men én ting er folkekomedier og familiefilm til det lokale marked. Noget andet er de mere besværlige, kunstneriske film, der satser på en international karriere. De er ikke (rent) danske længere.
Thomas Vinterbergs 'Jagten' og Tobias Lindholms 'Kapringen' stikker ud ved at være danske film næsten hele vejen. Men Nikolaj Arcels 'En kongelig affære' er dansk/svensk/tjekkisk, Susanne Biers 'Den skaldede frisør' er dansk/svensk/italiensk/fransk/tysk og Lars von Triers film er for længst blevet et kludetæppe af internationale investorer.
Tysk/schweizisk/portugisisk
Den tendens skinner tydeligt igennem på årets filmfestival i Berlin. Mads Mikkelsen spiller en ungarsk gangster i den amerikanske film 'The Necessary Death of Charlie Countryman', der er med i hovedkonkurrencen.
Læs også Berlinalen: DR's filmanmelder faldt i søvn til åbningsfilm
Bille August har instrueret en tysk/schweizisk/portugisisk filmatisering af Pascal Merciers bestseller, 'Nattog til Lissabon' (uden at Bille, den dobbelte guldpalmevinder, i øvrigt står nævnt på filmens store bannere i gaderne i Berlin!).
Daniel Joseph Borgman, der er new zealænder men har fået sin filmuddannelse i Danmark, har instrueret den dansk/new zealandske 'The Weight of Elephants', der bliver vist i sideprogrammet Forum.
Det danske dokumentarselskab, Final Cut for Real, er producenter (eller medproducenter) på tre dokumentarer, der alle er instrueret af udlændinge og optaget uden for Danmark. Og endelig er Jacob Schulsinger den ene instruktør på den dansk/mexicanske dokumentar, 'Killing Strangers', der foregår på spansk i Mexico.
Dansk film har international slagkraft
Globaliseringen i sin yderste konsekvens lyder måske trist - i hvert fald med hensyn til forureningen fra flytrafikken - men det er faktisk det modsatte. Danske filmtraditioner har det bedre end nogensinde ude i den store verden, mens dansk filmfolk og skuespillere har historisk stor international gennemslagskraft.
“Globaliseringen i sin yderste konsekvens lyder måske trist - i hvert fald med hensyn til forureningen fra flytrafikken - men det er faktisk det modsatte.”
Per Juul Carlsen
For tiden har Ulrich Thomsen en stor rolle som megaskurk i den nye højt profilerede amerikanske tv-serie, 'Banshee', som Ole Christian Madsen har instrueret et par afsnit af, mens Thure Lindhardt drøner filmverdenen rundt som bl.a. homoseksuel i Canada og pædofil i Østrig.Og for nogle uger siden bekendtgjorde en række af dansk films store instruktører, at de åbner deres eget produktionsselskab, Creative Alliance, især for at gøre det nemmere at komme ud i verden for at lave film.
Som at sy et kludetæppe
Det er ikke mindst en filmbranche i hastig omstilling og forandring, der er skyld i den danske films langsomme udryddelse.
“Kun én dansker har mulighed for at vinde en fin pris for sig selv på årets Berlinale, nemlig den ungarske gangster, Mads Mikkelsen.”
Per Juul Carlsen
Ingen skovler penge ind på at lave film, som man gjorde i Hollywoods storhedstid, mange film skal hente deres produktionsstøtte i fonde, der skal sørge for jobs og opmærksomhed til lokalsamfund verden over. At samle penge til en internationalt ambitiøse film er ganske enkelt som at sy et kludetæppe. Billedet er ekstremt uoverskueligt og broget.
Mads Mikkelsen ungarske gangster kan vinde
Det har bl.a. den betydning, at kun én dansker har mulighed for at vinde en fin pris for sig selv på årets Berlinale, nemlig den ungarske gangster, Mads Mikkelsen. Alle andre 'danske' film i Berlin skal håbe på publikumspriser.
Men måske er det på tide at vi - ikke mindst de danske medier - smider den nationale filmpris-klaphat af helvede til. Der er alligevel ikke rigtig noget, der hedder 'dansk film' eller 'dansk skuespiller' længere.
