Filmland og Filmselskabet: Her er årets bedste film

DR’s filmanmeldere Per Juul Carlsen og Maria Månson giver her hver deres bud på årets bedste film – og de kunne kun blive enige om én af dem.

DR’s filmanmeldere, Filmlands Per Juul Carlsen og Filmselskabets Maria Månson, giver her hver deres bud på årets bedste film – og de kunne kun blive enige om én af dem.

Bedste danske

Per Juul Carlsen: "Viceværten"Tobias Lindholms "Kapringen" og Nikolaj Arcels "En kongelig affære" var måske bedre historier, men "Viceværten" var en anderledes tænkt og virkelig modig dansk film.

Maria Månson: "Kapringen"

"Kapringen" er en stille, men kraftfuld fortælling, der udstiller kompleksiteten i et følsomt emne. Lindholm kan sit kram og driver sine hovedkarakterer planken ud.

Bedste amerikanske

Per Juul Carlsen: "Martha Marcy May Marlene"

Der er ikke mange spændende personportrætter i amerikansk film for tiden, men Sean Durkins originale debut om en pige, der flygter fra en sekt, bugner af dem.

Maria Månson: "Shame"

Subtilt, men sublimt skuespil af Fassbender og Mulligan. De to er så smukke og skrøbelige, at man er bange for at række hånden ud til dem i angst for, at det hele braser sammen.

Bedste ikke-amerikanske

Jeg aner ikke om jeg har forstået den, og det er netop pointen. Leos Carax' comeback har været min mest udfordrende, fascinerende og tankevækkende filmoplevelse i år.

Maria Månson: "Hvad med Kevin?" (Årets bedste film)

En stiliseret rejse ind i ondskaben og galskaben, men portrætteret gennem skræmmende genkendelige scener fra et familieliv. Endnu et lille mesterværk fra Ramsays hånd, umulig at ryste af sig.

Bedste animationsfilm

Per Juul Carlsen: "De eventyrlige vogtere"

2012 var ikke noget prangende år for animationsfilm, men "De eventyrlige vogtere" havde absolut årets bedste idé (børnefantasifigurer som superhelte) og så er den afsindig flot.

Maria Månson: "Brendan og hemmelighedernes bog"

En syret animationsfilm i gammel keltisk middelalderstil. Fortællemæssigt udfordrende, men en oplevelse, man ikke må snyde ungerne for.

Bedste dokumentarfilm

Hvad sker der i mennesker, der begår folkedrab? Joshua Oppenheimers dokumentar fra Indonesien har nogle højst overraskende og farverige svar. En helt usædvanlig film.

Maria Månson: "The Act of Killing"

"The Act of Killing" er en film, der burde være en løgn. Imponerende, hvordan filmen formår at give ondskaben selv et menneskeligt ansigt. Hvis ikke man bliver påvirket af den her film, så har man et hjerte af sten. BUM!

  • Print
  • Del artiklen: