Hver nat er søvnen fyldt med drømme. Enkelte står lysende klart, mens andre glider ud i glemslen, når dagen indfinder sig. Ifølge videnskaben drømmer voksne mennesker 20 til 30 procent af den tid, de sover.
I fjor kortlagde Ud & Se sammen med Danmarks Radio danskernes hemmeligheder. Forfatterne af 2012s noveller tog således udgangspunkt i hver deres hemmelighed fra læserne.
I år er ideen, at læsernes drømmespind skal inspirere de 10 forfattere. Vi inviterer hermed danskerne til at tage plads på sofaen. Med andre ord - indvi os i jeres drømmeverden. Vi er på jagt efter en særlig slags drøm. Nemlig den tilbagevendende drøm, der står klart, fordi den kommer igen og igen, nat efter nat. Måske i perioder af livet, måske lige siden barnsben.
Forfatteren Anna Grue, som skriver novellen til februarnummeret af Ud & Se, kender fx til det tilbagevendende mareridt. I den første bog i hendes krimiserie om 'Den skaldede detektiv' lader hun hovedpersonen gennemleve en ond drøm, hun selv har haft igen og igen.
- Hovedpersonen står i et rum omgivet af mennesker, der står for tæt på. De går mod ham, vil ham noget. De er så nær, at han kan lugte deres ånde. Han flygter gennem en fransk altandør og ud på en smal bjælke. En af personerne vil ikke give slip og kommer efter ham, og han ender med at falde mod jorden.
I bogen bruger Anna Grue mareridtet til at skabe en knækket mand og dermed en interessant hovedperson. karakteren går ned med stress, og den situation har Anna Grue selv stået i. Hendes tilbagevendende mareridt var med til at gøre hende opmærksom på, at noget var helt galt.
- Da jeg havde haft drømmen 10-15-20 gange, sagde jeg til mig selv, at det ikke kunne være meningen, at jeg skulle have det så dårligt både nat og dag.
Anna Grue måtte tage sin tilværelse op til revision og spørge sig selv, om hun fortsat skulle arbejde som chefredaktør. Et job, hvor alle, som hun siger, 'vil en noget hele tiden'. Hun valgte at opgive jobbet og skrive på fuld tid. Og i dag har hun ikke mareridtet mere.
Men hvad kan man bruge drømmene til?
- Jeg tror ikke, man kan tolke elementerne i drømmen så firkantet, som Freud gør. Men følelsen fra en drøm, følelsen af at være presset eller være forelsket eller noget helt tredje. Den følelse kan sige noget om, hvordan vi har det, siger Anna Grue.
Mobilen falder fra hinanden
En anden af forårets novelleforfattere er Erik Valeur. Han debuterede i 2011 efter godt 30 år som journalist med romanen 'Det syvende barn', der sidste år kanonerede direkte ind på bestsellerlisten. Han har selv to tilbagevendende drømme.
- Den ene har jeg drømt, siden jeg var midt i 20erne, og jeg drømmer den flere gange om måneden. Jeg går stadig i gymnasiet og har været væk nogle uger, eller også har jeg bare været doven. I hvert fald er jeg kommet bagud, især i biologi, som var mit hadefag på Rungsted Statsskole. Det går op for mig, at jeg aldrig vil kunne nå de andre og få min studentereksamen, og jeg vågner badet i sved, siger han og tolker det som en angst for ikke at slå til.
- Den anden drøm er af nyere dato, og jeg har haft den færre gange. Jeg står med en mobiltelefon, der er i stykker. Jeg kan ikke ramme tasterne, og cifrene forsvinder på displayet. Det er en desperat situation, hvor det er vigtigt at få fat i én, jeg holder af. Nogle gange falder telefonen fra hinanden mellem hænderne på mig.
Erik Valeur beskriver det som den lille katastrofe i en stor verden og vågner svedig og med hjertebanken. Han mener, at drømmen viser en vis angst for ikke at kunne trænge igennem. I livet såvel som i den konkrete situation.
Hvad kan man bruge drømmene til?
- Altså, nu har jeg jo siden bestået prøver, senest teoriprøven, da jeg fik kørekort for nogle år siden. Og det er jo gået meget godt med kommunikationen, jeg er da kommet ud til folk med min bog fx. Men ellers kunne jeg jo have valgt at skaffe hjælp til de her ting, som jeg åbenbart kæmper med, siger Erik Valeur.
Dyk i svømmepølen
Modsat Anna Grue har Erik Valeur ikke tidligere brugt sine drømme, når han skulle skrive.- Jeg har haft så mange syrede eksempler fra virkeligheden, så jeg har ikke skrevet ud fra drømme i min bog. Romanens mest usandsynlige hændelser, som man måske kunne mistænke for at stamme fra en drøm, er faktisk foregået, siger Erik Valeur.
Han ser nu alligevel frem til at gå i lag med læsernesdrømme. 'Sjovt', siger han om den opgave.Det samme ord bruger Anna Grue.
- Lige så kedeligt, det kan være, når andre mennesker gengiver deres alenlange drømme, lige så interessant er det at se på fragmenter af drømme. Og det bliver interessant at bruge dem som udgangspunkt for en novelle, siger hun.
I dag drømmer Anna Grue mest om at flyve og om at falde. Det ene er godt, det andet dårligt.
- Jeg har en tilbagevendende drøm, hvor jeg står på toppen af en trappe i en fin kjole. Under mig er et cocktailparty i engelsk herskabsstil i fuld gang, og så sætter jeg fra og flyver hen over alle. Nogle gange fortsætter jeg udenfor og dykker ned i swimmingpoolen og op igen. Det ersimpelthen så fedt. Flyvedrømmen kommer kun i perioder, hvor jeg er ovenpå, mens faldedrømmen altid er tegn på stress.
Erik Valeur tror på, at alle elementer fra en drøm har afsæt i noget, vi har oplevet. En kæreste, moren til hans første barn, var god til drømmetydning.
Han husker en bizar drøm, hvor en masse dyr spiller fodbold. Pludselig bider en lille hund en hest midtover. Hesten sidder der med en halv krop, stadig levende, og gravhunden sidder ved siden af 'med hestens røv i munden'.
- Men jeg kan ikke huske, hvad hun mente, det betød, siger forfatteren med et grin.
Denne artikel er oprindeligt trykt i januar 2013-nummeret af Ud & Se. Drømme-novellerne er et samarbejde mellem DR og Ud & Se. Du kan indsende en drøm her.
