Alle mennesker drømmer, siges det. Også selv om vi ikke altid kan huske vores drømme, når vi vågner. Nogle drømme er ligefrem tilbagevendende og melder sig hos os nat efter nat. Og dem husker vi.
Disse drømme er DR Læseklubberne gået på jagt efter sammen med DSBs passagermagasin Ud & Se, og i løbet af i år vil 10 kendte forfattere hver skrive en novelle baseret på en anden persons drøm.
Forfatteren bag den første novelle er Anna Grue, og hendes umiddelbare reaktion, da hun blev spurgt om hun ville skrive en fortælling ud fra en andens drøm, var, at det ville være sjovt.
- Jeg elsker udfordringer og konkrete opgaver, og den her tændte jeg omgående på, siger hun.
Den svigtede bebrejder sig selv
Anna Grue valgte at skrive ud fra et bidrag fra en kvinde, som gentagne gange havde drømt at hendes mand var hende utro. Men i stedet for at blive vred på manden, bebrejdede hun sig selv, at hun ikke var rummelig nok til at acceptere hans utroskab. Anna Grue kunne genkende drømmen omgående, fortæller hun.
“Novellen er mit bud på, hvilke konsekvenser, det kan få, hvis man lader sig rive med. Eller er dum nok til at fortælle sin partner om drømmen.”
Anna Grue
- Ikke nok med, at jeg selv af og til drømte den dér besynderlige drøm, da jeg var yngre - jeg har også talt med flere andre, der har prøvet det. Sjovt nok er det tit kvinder. Eller også vil mændene ikke indrømme det, siger Anna Grue og tilføjer:
- Det, som er specielt ved denne drøm, er, at den i den grad har en tendens til at blive hængende. Selv om man selvfølgelig godt ved, at ens partner ikke kan gøre for, hvad man sådan går og oplever i sin underbevidsthed, kan det nemt ske, at man går og er småsur på ham i flere dage efter. Det er da lidt absurd - og også ret sjovt. Novellen er mit bud på, hvilke konsekvenser, det kan få, hvis man lader sig rive med. Eller er dum nok til at fortælle sin partner om drømmen.
Underbevidsthedens signaler
I novellen "Hvordan kunne du?" er det hovedpersonen Dorrit, som plages af utroskabsdrømmen. Det viser sig imidlertid, at Dorrits søster Bettina har haft en tilsvarende drøm, hvor hendes mand var sammen med en anden.
Senere bliver Bettina klar over, at manden rent faktisk havde en affære med denne person, og hun konkluderer, at det var som om underbevidstheden vidste noget, før hun selv gjorde. At det, der sker i drømme, skulle være helt præcis viden fra underbevidstheden, er dog ikke Anna Grues personlige opfattelse. Men de følelser, vi oplever i drømme, kan være et signal om, hvad man skal arbejde med, mener hun:
- Drømmer man mange stressdrømme, for eksempel - sådan nogle, hvor man har glemt billetterne, kommer for sent til et fly, ikke kan nå hen og redde sine børn fra en farlig situation eller får gæster en time før tiden, mens man stadig står i brusebadet - så tror jeg, man vil gøre klogt i at reflektere lidt over, hvordan man egentlig har det for tiden. Måske har man virkelig lidt for mange bolde i luften?
- Handler ens drømme om at blive svigtet eller forladt, kan det måske også sige noget om ens livssituation. I den konkrete novelle tror jeg ikke et sekund på, at Dorrits drøm betyder, at manden er hende utro, men at hun helt sikkert har problemer med sit selvværd generelt, siger Anna Grue.
Læs også Ville du have fortalt det?
Brugte sin egen drøm i krimi
At bruge drømme i sit forfatterskab er ikke nyt for Anna Grue. I sin krimiserie om detektiven Dan Sommerdahl lader hun i den første bog sin hovedperson være plaget af en drøm om at befinde sig i et rum fyldt med mennesker, der maser sig ind på ham, så han desperat må forsøge at flygte. Drømmen bliver en illustration af, hvor stresset og presset, han er. Og den kom fra Anna Grues eget liv.
- Den drøm, han drømmer i bogen, har jeg selv haft - igen og igen. Det er heldigvis gået over nu, hvor jeg ikke længere har fast arbejde - selv om jeg faktisk har lige så travlt, fortæller hun.
Selv drømmer Anna Grue meget. Hendes drømme er tit særdeles handlingsmættede, og med det særlige kendetegn, at de er fortløbende. Visse elementer kan være gentagelser og variationer over de samme begivenheder, men der er en kontinuerlig historie i drømmene.
- For eksempel var der et par måneder i sommer, hvor jeg blev ved at vende tilbage til det samme højhushotel med mine børn. Vi knoklede op og ned og ind og ud ad trapper og gesimser og elevatorer, og for hver nat kom vi lidt videre i labyrinten. Jeg kunne simpelthen huske, hvor vi var kommet til den foregående nat. Ret smart, synes jeg selv. Desværre kan jeg ikke huske sidste afsnit, så jeg fandt aldrig ud af, hvordan det endte. Men jeg satser på, vi bare sluttede i baren med en kold cola efter alt det klatreri.
Har du selv en tilbagevendende drøm? Fortæl her
Noveller giver plads til fantasien
Anna Grue er især kendt som krimiforfatter med sine bøger om Dan Sommerdahl, hvoraf den femte i serien, 'Et spørgsmål om penge', udkom sidste år. Novellegenren er imidlertid ikke ukendt område for hende, og den korte form tiltaler hende, fordi man kan fokusere på én begivenhed i en persons liv, som måske ændrer det radikalt, uden at skulle skele til sidehandlinger og bipersoner og uden at alt skal forklares, siger hun.
Sidste år udgav hun novellesamlingen 'De andre', der ikke har forbrydelser og deres opklaring som omdrejningspunkt. Og med drømme-novellen fik hun igen mulighed for at bruge novelleformens særlige styrker.
- I den nye drømmenovelle kan man selvfølgelig indvende, at der ikke er noget stort, skelsættende drama. Dorrit har en drøm, hun har haft før, og hvad så? Men nærlæser man slutningen, er der efter min mening ingen tvivl om, at der er potentiale til nogle følgevirkninger, der kan blive ret omfattende. Og det er den lille krølle, jeg holder så meget af; at jeg kan lade den blive ved med bare at være en krølle. I en roman ville jeg følge den til dørs og finde ud af, hvad der siden skete. Her kan jeg lade både læserens og min egen fantasi få lov at spinde videre på historien. Det tiltaler mig meget, siger Anna Grue.
