VÆR MED: Send fotos fra dine kiksede år

Vi er på jagt efter billeder fra dine kiksede år. Vær med hvis du så dum ud til din konfirmation, havde flyvegebis i 3. klasse eller bare lignede en klovn på dit bryllupsbillede.

Personligt var jeg jeg ret køn som lille. Det var jeg til gengæld ikke, da jeg blev 15 år og besluttede, at jeg skulle have striber i håret for at ligne Will Smith a.k.a. The Fresh Prince. Jeg var heller ikke for køn, da jeg i kærlighedens navn valgte at få lang hår i slutningen af teenageårene. Da lignede jeg lidt Tante Gerda fra Borris.

DR Kunstklub er gået på jagt efter fotos fra dine grimmeste og mest kiksede år. Måske havde du flyvegebis på fotoet fra 3. klasse, måske havde du de tungeste briller på, da du blev konfirmeret, måske gik permanentningen helt gal til dit bryllup. Det er dig selv, der bestemmer, hvad du finder mest kikset!

Og lad os lige slå fast. Denne her indsamling sker i kærlighedens og humorens navn. Vi er ikke ude på at udstille nogen. Især ikke da vi mener, at det ofte er de største nørder, der viser sig at være sjovest, klogest og smartest senere i livet.

Sådan gør du

Du er naturligvis velkommen til selv at uploade dine billeder, men da du måske ikke har dit billede digitalt kan du gøre følgende:

1: Scan det ind og mail det til kunst@dr.dk

2: Tag et foto af fotoet med din smartphone og mail det til kunst@dr.dk

3: Send dit fysiske billede til os på følgende adresse:

DR Kunstklub / Ole Huld Jakobsen

DR Byen, opg. 3.2.

Emil Holms Kanal 20

0999 Kbh C

Så scanner vi ind og returnerer billedet.

Jeres billeder vi senere indgå i et galleri på dr.dk

  • Print
  • Del artiklen: