Et nyt år er skudt i gang med en masse spændende udstillinger over hele landet. Vi har kigget lidt på listen over kommende udstillinger og fundet seks udstillinger, der bør tjekkes.
Læs også Byd ind med dine tips til foråret 2013 på Facebook
Jesper Just - This is a Landscape of Desire på Heart i Herning (9.februar - 21. april).
Videokunstneren Jesper Just repræsenterer Danmark ved Venedig Biennalen i foråret og inden da kan man på Heart i Herning se hans hidtil største udstilling, der bl.a. inkluderer det nye værk This is a Landscape of Desire.
Læs også Jesper Just på Heart
Husk at du frem til den 17. februar også skal tjekke DR Kunstklubs egen udstilling Danske Hverdagsritualer, hvis du befinder dig på Heart.
Læs også UDSTILLING: Danske Hverdagsritualer i Esbjerg
Dansk Graffiti 1984-2013 på Kunsten i Aalborg (23. marts - 26. juni)
I Aalborg vil graffiti-kunsten få ekstra opmærksomhed, når Kunsten åbner udstillingen Dansk Graffiti 1984-2013. Udstillingen vil både vise lærreder, vægge, bøger, fotos og togvogne og vil - i tro mod graffitiens natur - brede sig ud i byrummet.
Læs også Dansk Graffiti 1984 - 2013 på Kunsten
Annika von Hauswolff - It all ends with a new beginning på ARoS (26. april – 11. august)
Den svenske kunstner Annika von Hausswolff kan være et foruroligende bekendtskab. Hendes fotografier viser nedrullede persienner, tomme stuer og børn med motorsave. Udstillingen på ARoS til foråret er hendes foreløbig mest omfattende.
Læs også Annika von Hauswolff - It all ends with a new beginning
Nick Cave på Trapholt (13. marts 2013 - 8. september)
Når du hører navnet Nick Cave tænker du med sikkerhed ikke på den amerikanske kunstner, der kan opleves på Trapholt til foråret. Men denne Nick Cave er så sandelig også et spændende bekendtskab. Nick Caves laver såkaldte 'soundsuits", som er en særlig form for tekstilskulpturer, som udstilles skulpturelt - men potentielt også kan rumme en levende krop. Han er et varmt navn i det amerikanske og udstillingen med ham er den første i Nordeuropa nogensinde.
Læs også Nick Cave på Trapholt
Pop Art Design på Louisiana (22. februar - 9. juni)
Dialogen mellem kunst og design i årene 1955-72 var massiv og har haft en afgørende betydning for Pop-kunstens indflydelse lige siden. Det er den fortælling, der er omdrejningspunktet for Louisianas store forårsudstilling Pop Art Design. Udstillingen viser omkring 150 værker, mange af dem klassikere på deres felt og med alle de berømteste kunstnere og designere iblandt
Læs også Pop Art Design på Louisiana
Henrik Vibskov – Neck Plus Ultra - Art Moves #3
Henrik Vibskov krydser rundt mellem design, lyd, skulpturer, beklædning, musik og installationer, og som en del af Art Moves-serien (der i 2012 bød på en Jørgen Leth-udstilling) samler Gl. Strand nu kunstnerens meritter under et tag. Det bliver den første store solopræsentation af Vibskov i Danmark.
Læs også Henrik Vibskov på Gl. Strand
DR Kunstklub vil følge op på alle disse seks udstillinger, når de åbner på de respektive museer.