DR Kunstklub fik nyt design i slutningen af december, hvilket har ændret lidt på den måde man orienterer sig i vores indhold. Vi har derfor indført en ny tilbagevendende feature, som vi kalder Ugen der gik i kunstens verden. Her samler vi det, du måske overså i ugens løb.
Læs også Gudrun Hasle broderer verdenskort til Jonas
Mandag d. 14. januar mødtes DR Kunstklub med Gudrun Hasle hjemme hos Jonas, hvor hun satte sig for at lave et helt nyt værk live specielt til ham. Hun mødte op med et idé om at skrive en betydningsfuld sætning til ham - men endte med at brodere et verdenskort på et af Jonas' mors lagner.
Læs også Se kæmpe kunstinstallation i New York
Ann Hamilton har i den seneste måned udstillet et kæmpestort værk i New York. Værket udspillede sig i en hal, hvor gynger blev fæstnet 20 meter oppe i luften og koblet til et kæmpemæssigt hvidt gardin, der bevægede sig alt afhængig af rummet og menneskene i dets påvirkninger. Meningen med det hele, kan måske være svær at gennemskue - men når man ser resultatet, kan man ikke andet end blive fascineret af installationens imponerende størrelse og luftighed på samme tid.
Læs også VIDEO: Det vigtigste jeg har lært i livet er...
Under Art Copenhagen i september 2012 bad DR Kunstklub fotografen Hanne Hvattum om at indsamle folks vigtigste livslærdomme. Det blev til en række tankevækkende videoklip, der måske kan gøre dig klogere og ikke mindst: sætte tankerne i gang hos dig selv.
Læs også VIDEOKUNST: Få chancen for at adoptere en silikonebaby
'Dolls' er arbejdstitlen på en kunstfilm af Marika Seidler om meget livagtige silikone-babyer, som vises på DR K i 2013. I forbindelse med filmen inviterer vi en række personer til at opleve en af de unikke babyer på tomandshånd.
Og husk så at du også kan finde DR Kunstklub på Facebook, Instagram og Twitter.
Læs også DR Kunstklub på Facebook
Læs også DR Kunstklub på Instagram
På Twitter kan du finde os som drkunstklub